Foto fra åbningen af InSide 2018 i Kunstpakhuset i Ikast
Det vælter ind i indbakken med pressemeddelelser, indbydelser og formidling af udstillinger, der åbner inden for den næste tid.
Sådan noget sker jo næsten altid i "bunker" - og det er såmænd godt nok bortset fra, at det er lidt vanskeligt at nå det hele, når disse "bjerge" hober sig op.
Jeg har dog i weekenden, som vi i skrivende stund er gået ud af, nået at deltage i to åbninger, hvilket er rationelt forsvarligt, da der sammenlagt er tale om tre individuelle udstillinger.
For otte år siden deltog jeg som censor på udstillingen InSide i Kunstpakhuset i Ikast. 2018-udgaven af dette koncept åbnede lørdag d. 29. september, og nu har man valgt at udvide konceptet med en censureret fotoudstilling, hvilket muligvis giver udstillingen et mere alsidigt udtryk, end man oplevede det tidligere. Om udstillingen så i et samlet hele er blevet bedre, vil jeg godt sætte spørgsmålstegn ved.
Hvad der kendetegner InSide og 'Til kanten' er, at censureringerne foregår offentligt, hvilket kan være udfordrende for både publikum og censorer. Det giver dog et underholdende perspektiv på begivenheden. De to udstillinger i Kunstpakhuset kan ses frem til. d. 28. oktober.
Fredag d. 28. september deltog jeg i åbningen af udstillingen 'letmein', som er en form for dobbeltudstilling af de to unge kunstnere Ry David Bradley og Jon Rafman fra henholdsvis Australien og Canada.
Bradley var til stede ved ferniseringen og var sympatisk formidlingsvillig omkring sin del af udstillingen, der tegner et billede af en fremtid i storbyen og på landet.
Det er ganske dramatisk og dystopisk skulle jeg hilse og sige. Jeg skal senere gense denne udstilling, som varer frem til d. 17. februar 2019, med henblik på en anmeldelse.
