fredag den 4. januar 2019

Månen og lyset

'Månen - fra den indre verden til det ydre rum': Andreas Cellarius: 'Atlas Major, bind 1, tavle 88', 1708. Håndkoloreret kobberstik.

"Og vi har - efter at have ventet i årevis på den teknologiske udvikling af LED-lys i en acceptabel kvalitet - fået 'state-of-the-art'-belysning af kunstværkerne på snart hele museet til glæde for alt og alle - det enkelte værks mulighed for at blive visuelt foldet ud på smukkeste og mest nænsomme vis, tilmed med et energimæssigt meget lavt forbrug til følge"

Således kan man læse i kunstmuseets Louisianas magasin, hvor direktør Poul Erik Tøjner skitserer en problematik, som er aktuel på mange af landets udstillingsinstitutioner. 

Jeg har ofte været ret kritisk i mine anmeldelser, når store kunstværker kan opleves som mangelfuldt belyst; men i forbindelse med de aktuelle udstillinger på Louisiana ser det bestemt godt ud. 

En af de udstillinger, som lukker ret snart er en temaudstilling, der både videnskabeligt og kunstnerisk skildrer Månen. 

'Månen - fra den indre verden til det ydre rum' kan ses på Louisiana frem til d. 20. januar.