torsdag den 29. juli 2021

Fernisering nærmer sig

 

Dette nye, titelløse grafiske arbejde kan ses på udstillingen på Galleri Arte


Af gode grunde er jeg ikke i stand til at levere billeder af min næste udstilling 'Nordisk ekspressionisme', som åbner søndag d. 1. august kl. 14 i Galleri Arte i Lildstrand i nærheden af Frøstrup i Thy. 

Årsagen er naturligvis, at jeg ikke endnu har set den færdigdisponerede udstilling, men det bliver der rådet bod på, og jeg lover, at der også på blog'en her vil blive publiceret et antal fotos fra udstillingen. 

Ferniseringen nærmer sig, og jeg er spændt på, hvordan det hele kommer til at spænde af. Jeg har leveret et ganske omfattende antal værker til udstillingen, og gallerist Pier Maria Andersen har meddelt at så godt som alle malerier, akvareller samt grafiske arbejder er på plads på galleriets vægge. 

Hvis man gerne vil have en del af sin nysgerrighed stillet, inden udstillingen åbner, kan man læse en bredtfavnende tekst om mine værker med afsæt i inspirationen fra naturen og de ekspressionistiske malere på websitet Thy360.

Udstillingen kan ses frem til d. 22. august og man kan finde åbningstider på galleriets hjemmeside HER>