lørdag den 21. marts 2026

Horst Janssen - grafikken som primært arbejdsrum

 




Horst Janssen: Fire af 28 raderinger i serien ’Der Alp Variationen zu Heinrich Füssli’, 1973-74 (affotograferet fra en bog om Janssens raderinger)

»Hvor mange af Horst Janssens samtidige brugte grafikken som appendiks, var Janssen grafiker af identitet. Raderingen var ikke et supplerende projekt, men hans primære arbejdsrum«


I min kommende publikation ’Sort er mere end blot sort’ har den tyske grafiker Horst Janssen (1929-1995) sit eget afsnit, hvilket for mig fornemmes som helt naturligt til trods for, at flere i Danmark sandsynligvis ikke aner, hvem han er.


Til gengæld kan man finde Horst-Janssen-Museum i byen Oldenburg, hvor man administrerer tegneren og grafikerens eftermæle forbilledligt.