En af de ret vellykkede udstillinger på Museum Jorn fandt sted for nogle år siden, og havde den tyske kunstner Georg Baselitz som tema
Det er i sandhed et ganske besynderligt begivenhedsforløb, der nu har afstedkommet, at en sag med Museum Jorns direktør Jacob Thage på den ene side og kulturchef med Silkeborg Kommune John Bøgelund Frederiksen på den anden er havnet i Politiken samt på kulturportalen Kulturmonitor.
Det drejer sig ret enkelt om en kommunal chef, som med egne ord i forløbet henvendte sig til museumsdirektøren med henblik på at få sin kone placeret på som kommunikationsmedarbejder på kunstmuseet.
Selv påstår kulturchefen, at alt foregik på venskabeligt og jovialt niveau, da han sendte museumsdirektøren en mail med teksten »Jeg er farvet! Men hun er super skarp. Lad mig høre, om du kunne være interesseret i hendes cv«.
Allerede her hopper kæden sådan set af. En kommunal medarbejder bør ikke optræde på den måde og tilsidesætte ethvert princip vedrørende habilitet. Det må ligge helt fast og Roger Buch, som er centerleder og seniorforsker i samfundsvidenskab ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole underbygger denne påstand. Han udtaler til Politiken: »I dette tilfælde, hvor Silkeborg Kommune er den største bidragyder til Museum Jorn som selvejende institution, kan man i juridisk forstand ikke sige, at det er ulovligt. På den anden side er det problematisk og udtryk for dårlig dømmekraft. Kulturchefen bør holde sig fra at gøre sådan noget«.
Museumsdirektør Jacob Thage følte et vist pres fra kulturchefen og endte faktisk med at ansætte dennes hustru i stillingen.
Samarbejdet ophørte dog efter forbavsende kort tid, og efterfølgende har der været en del palaver omkring museet og arbejdsmiljøet på stedet. En opsagt medarbejder har således kontaktet Bøgelund Frederiksen og forlangt, at Thage blev fyret.
Sådan foregår tingene naturligvis ikke i virkeligheden, men såvel den afgåede bestyrelsesformand på museet og den nytiltrådte har ingen kommentarer til hændelsesforløbet, og det er for sidstnævntes vedkommende sikkert ret fornuftigt, da der tilsyneladende skal klinkes nogle skår i forholdet mellem Museum Jorn og Silkeborg Kommune.
Angående arbejdsmiljøet på museet udtaler tillidsmand Brian Petersen, at han ikke vil afvise, at »man lige skal lære at samarbejde med Jacob Thage«. Han fortsætter i sin analyse af Thage: »Han har sin personlighed, men jeg ser det ikke som en barriere. Nogle gange ville jeg måske ikke have gjort tingene på samme måde, men som alle andre på museet er han presset, fordi vi kæmper med meget lave bevillinger«.
Netop med afsæt i sidstnævnte problematik, mener jeg selv, at Museum Jorn laver nogle overordentligt kvalificerede og vellykkede særudstillinger.
