'Ultimo Thule' på Silkeborg Bad

 

Henrik Saxgren: Mamarut på hvalfangst 2, Hvalsund', 2015. Fotografi (pressefoto: KunstCentret Silkeborg Bad)

»Det enkelte fotografi på udstillingen suger i bogstavelig forstand beskueren ind i det arktiske landskab. Man kan næsten - og det er naturligvis en stærkt subjektiv iagttagelse - mærke kulden og døden i de knivskarpe og præcise kompositioner, som Saxgren præsenterer os for«

Citatet stammer fra en anmeldelse, jeg skrev tilbage i 2018 i forbindelse med fotografen Henrik Saxgrens udstilling 'Ultimo Thule', som dengang blev vist på Randers Kunstmuseum. 

Siden er den udstillet flere steder - blandt andet på Sophienholm nord for København og på Johannes Larsen Museet på Fyn. 

I perioden 18. juni-4. september bliver udstillingen vist på KunstCentret Silkeborg Bad.

Værkstedet d. 8. juni 2022

 

Bruun Rasmussen med international samtidskunst under hammeren

 

Yuichi Hirako: 'Phenomenon 6', 2014, akryl på lærred. 194 x 162 cm. Vurd.: 500.000-600.000 kr. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

Når auktionshuset Bruun Rasmussen sælger moderne kunst ved auktionen d. 14. juni kan man naturligvis byde på en bred vifte af kunstværker fra de seneste 100 år. 

Som sædvanlig - fristes man til at sige - er der i massevis af Cobra-værker blandt værkerne, men det er mindst lige så interessant, at man i auktionshuset kan byde på nyere internationale samtidskunstnere. 

Her synes det som om, at 1982 er en gylden årgang, da adskillige af de nye stjerneskud er født netop dét år. 

Jeg nævner i flæng australske Jordy Kewick, som sikkert udgør en god investering, hvis man smider i omegnen af en halv million kroner, som hans værker er vurderet til. 

Japansk kunst bør heller ikke undervurderes. Der er således store forventninger til værker af Ayako Rokkaku og Yuichi Hirako. 

Det bliver spændende at følge auktionerne, og allerede nu kan man se værkerne, da de er udstillet ved Bruun Rasmussens eftersyn i lokalerne i Bredgade i hjertet af København.

Må gerne berøres på Skovgaard Museet

 

»Det kunne synes som om, billedhuggeren burde eksperimentere med andre materialer; men når man ser og oplever de klart disponerede skulpturer i træ, suspenderes en sådan synsvinkel omgående«

Jeg måtte langt ned i lageret af tidligere anmeldelser med henblik på at finde et citat, som jeg har fremsat i forbindelse med en kunstudstilling, der fandt sted på KunstCentret Silkeborg Bad i 2013. 

Billedhuggeren, der refereres til er Lars Abrahamsen, som man netop har åbnet en udstilling med på Skovgaard Museet i Viborg, hvor der tillige optræder digte af den nu desværre afdøde forfatter Eske K. Mathiesen. 

Ved ferniseringen fortalte Abrahamsen mig, at han allerede efter udstillingen i Silkeborg var begyndt at eksperimentere med alternative materialer til træet og på udstillingen 'Må gerne berøres', kan man opleve værker i diverse træsorter, gummi, støbejern, bronze og forskellige former for sten. 

Jeg havde lykkeligt glemt min opfordring til Lars Abrahamsen om at supplere træet med andre materialer, men skulpturerne virker faktisk fint i deres stoflige forskellighed i Skovgaard Museets klassiske miljø. 

Udstillingen kan ses frem til d. 7. august.

Ord på 'Offspring'

Installationfoto fra udstillingen 'Offspring', der finder sted i et dystert miljø på Kunsten i Aalborg (foto: Niels Fabæk)

»I stedet for blot at vise singulære værker i det givne rum, forøger jeg at kæde værkerne sammen i en form for responsiv gensidighed. Værkerne er allerede entiteter i egen ret, men i denne sammenhæng bliver de bliver de til en helt ny samlet organisme, idet jeg genererer et miljø, hvori værkerne forlader deres singularitet og træder ind i en fremmedartet sammenvævet flerstemmighed af forbundne men ikke identiske entiteter«

For nyligt besøgte jeg Kunsten i Aalborg og udstillingen 'Offspring' med installationer af franske Pierre Huyghe, og det er netop Huyghe, der har udtalt ordene herover, som optræder i et interview med Trine Rytter Andersen på kunstportalen Kunsten.nu. 

Jeg har forfattet en anmeldelse, som forhåbentligt på et tidspunkt kan læses i et landsdækkende dagblad, så jeg vil ikke på nuværende tidspunkt begive mig ud i at definere udstillingens overordnede karakter.

 

'Berl-Berl' på ARoS

 

Man kan muligvis sige, at Jakob Kudsk Steensen maler med den digitale pensel i en simulation af Berlins forhistoriske sumpområde. 

Allerede på trappeafsnittet på vej ned i ARoS' Niveau 1, hvor udstillingen finder sted, fornemmer man gennem et auditivt system, som bryder udstillingens fysiske rammer, at noget ganske specielt venter udstillingsgæsten. 

Der er tale om én samlet installation, og billedsiden er som lydsiden knivskarpt skåret og redigeret, og visualiseringen af miljøet giver klare associationer til traditionelt surrealistisk maleri. 

Faktisk opstår der scener på videoskærmene, der bringer mindelser frem om Max Ernsts drømmebaserede landskaber fra for mange år siden. 

Jeg skal nok i gang med en anmeldelse af udstillingen, og kunstneren har selv sat nogle ord på projektet, og disse kan høres i en video med en desværre ikke alt for overbevisende billed- og lydkvalitet herover.

Skrablerier

 

I modsætning til "skriblerier", som er ord man nedskriver med henblik på at huske et eller andet eller som notater til en større tekst, er "skrablerier" tegninger, som er udført uden mål og med; men som øvelser hvor blyanten blot for lov til at fare hen over papiret i et mere eller mindre løst og tilfældigt forløb. 

Sådanne er der eksempler på herover.