Årets udstillinger

Anselm Kiefer viser på Louisiana, hvorfor han er den mest overbevisende nulevende tyske kunstner overhovedet. Jeg tror denne udstilling udgør højdepunktet af de udstillinger, som jeg har set i det forløbne år. Som et lille kuriosum er værket på gengivelsen herover gengivet på hovedet i udstillingens katalog - og Kiefer har selv med tysk grundighed - må man formode? - været involveret i ophængningen, så enten har han drillet eller også har katalogredaktøren sovet lidt i timen...

Naturens orden er grum, brutal og uretfærdig og Waltan Ford er en fabelagtig billedkunstner, der med en nørds akkuratesse i et voldsomt billedsprog ved hjælp af et så usædvanligt middel som akvarellen skildrer disse uhyrligheder. Udstillingen finder sted på Louisiana og kan klart anbefales.

Lilibeth Cuenca Rasmussen opførte en kropslig performance på Socle du Monde-udstillingen på HEART i Herning. det er der ikke noget usædvanligt i; men udstillingen set over et bredere perspektiv var glimrende - og faktisk én af de museumsudstillinger, jeg fik mulighed for at skrive om i det forgangne år.

Billedhuggeren Christian Lemmerz' store udstilling på ARoS Århus Kunstmuseum var én af de bedste oplevelser i 2010. her blev der spillet på alle tangenter mht. skulpturelle virkemidler og tegning, som det anes på billedet herover.


Der var naturligvis andre udstillinger, der bør nævnes i forbindelse med 2010. Og hvor blev det år af? Jeg husker umiddelbart i skrivende stund Richard Winther med fotografier og Ex Skolen på Museum Jorn, Painterly Delight på KunstCentret Silkeborg Bad, Indian Highway på HEART og blandt de måske mere tvivlsomme: Warhol after Munch på Louisiana og I Love You på ARoS. I de sidstnævnte to tilfælde, fordi forventningerne var pustet voldsomt i vejret.

Sidste udkald!

Jeg lader lige - for en gangs skyld - overskriften stå alene; og tilføjer blot at sidste udstillingsdag for 'Dybt Trykt' er 2. januar. Og der er åbent til kl. 17.

Livet er også at snyde døden

En ting, jeg ikke var klar over, er at Stones' altoverskyggende medlem, guitarist og sangskriver Keith Richards i ti år lå på førstepladsen på en liste over rockstjerner, man forventede ville dø inden for en overskuelig fremtid.

Jeg har fået Keef's biografi (kun delvist en selvbiografi, da den er skrevet af en ghostwriter) i julegave - og jeg må sige at der var mange detaljer i hans karriere, som jeg var udmærket bekendt med; men dog ikke den ovennævnte.

Ellers vil jeg sige, at et liv, som det, der her beskrives, absolut ikke altid har været misundelsesværdigt. Dog! På flere måder har Keef været heldig i mange sammenhænge: At han ikke har været offer for lange og mange fængselsstraffe, kan muligvis i nogen grad tilskrives hans kendisgrad samt et regiment af dygtige advokater.

Nu er Keith Richards 67 år gammel - og det kan man ikke se på ham... Han ligner én på 80!

Et tilbageblik

Det forekommer måske ikke så progressivt at være tilbageskuende? Ikke desto mindre føler jeg et vist behov for at tage en iagttagelse på 2010 - vel at mærke som året tog sig ud fra værkstedet.

Først og fremmest var 2010 præget af min store udstilling 'Dybt Trykt', som fandt sted på KunstCentret Silkeborg Bad. Ja, i skrivende stund kan udstillingen faktisk stadig ses. Meget af det arbejde, som dette projekt krævede fandt faktisk sted på værkstedet, hvor de mange tryk blev gennemgået minutiøst. Ved den lejlighed fik jeg så at sige spredt en 23 år lang produktion af grafiske arbejder ud - og flere af værkerne, som måske havde fundet deres plads i glemmebogen kom frem i lyset og fik ny næring på den 94 værkers store udstilling.

Maleriet blev måske nedprioriteret lidt i 2010; men jeg har lovet mig selv at råde bod på dette i '11. Som det kan ses i billedrækken herover, blev der da også malet, ligesom der blev lavet en del gouacher og sort-hvide ting.

2010 i billeder

Billederne herover er naturligvis kun et meget beskedent udsnit af, hvad der er blevet "skudt" i 2010. Der kan ses flere HER>

Brix i Holstebro

Man kan sige, hvad man vil om min gode ven Hardy Brix; men han besidder en vis konsekvens, når det drejer sig om motivvalgene.

Disse er ofte – eller måske rettere altid – forankret i den natur, man finder i langt køligere himmelstrøg end vi er vant til herhjemme – selv om det til forveksling ligner polaragtige tilstande lige for tiden. Ofte arbejder Brix on location i nærheden af de arktiske egne, og jeg tror faktisk, at han både har været på Nord- og Sydpolen. Derfor virker det også indlysende at han til september skal udstille på et så nordligt sted som Ilulissat Kunstmuseum på Grønland.

Men inden da vises udstillingen ’På kanten af landskabet’ på Olivia Holm Møller Museet i Holstebro. Det er en udstilling, jeg selv med garanti kommer til at opleve på selve åbningsdagen. Jeg er nemlig hyret til at foretage åbningstalen.

Udstillingen tager udgangspunkt i Hardy Brix’ malerier og akvareller. Men hvordan man skaber akvareller i minusgrader uden at vandet fryser til is, ved jeg ikke; men det kan jeg måske få et kvalificeret svar på i forbindelse med udstillingen, der åbner den 9. januar 2011 og varer frem til den 3. april.

Dette er blot én af de mange udstillinger, jeg glæder mig til at se til næste år, som ligner et ret stille år for mig selv – i hvert fald med hensyn til udstillingsaktivitet.

Sidste avis i 2010

Selv om tiden op mod jul ikke genererer de helt store omskiftninger i udstillingslandskabet, er det alligevel lykkedes at få sendt en Kunstavis på gaden med nogle oplagte highlights.

Søren Olsen har været på besøg på kunstmuseet Louisiana og har beskrevet Walton Ford, som jeg selv håber at få set på et tidspunkt.

Den dybt originale - og nu desværre afdøde - maler Poul Anker Bechs udstilling på Randers Kunstmuseum bliver beskrevet af Erik Meistrup.

Selv bidrager jeg med en enkelt tekst, nemlig Socle du Monde-bennalen på HEART i Herning.