Lone Kirketerp

Et meget bemærkelsesværdigt værk på årets Kunstnernes Påskeudstilling består af en asfaltvej, hvor de fuldt optrukne midterstriber består af et gigantisk antal små keramiske figurer. Værket, som har titlen ’Street Art’ er udviklet og produceret af Lone Kirketerp, som har sit ”working gallery” på havneområdet ved Østbanetorvets Banegård i Aarhus.

Jeg besøgte Lone Kirketerp på værkstedet i forbindelse med forberedelserne til en tekst, jeg skal skrive om kunstneren i en bog, der udkommer senere i år.

Kulørt indpakket modernisme

På kunstmuseet ARoS i Aarhus viser man nu en udstilling, der vel mest har til hensigt at sammenfatte den tidlige danske modernisme fra begyndelsen af det 20. århundrede med dén modernisme, man i samme epoke kunne finde ude i Europa. Kunstnere som Weie, Giersing og Lundstrøm – og det er blot tre af mange – vises side om side med f.eks. Cezanne, som opleves som den væsentligste inspiration blandt de nævnte danske kunstnere.

De udstillede værker forekommer dog en smule ”slidte” på mine hornhinder, da det handler om især malerier, der er hentet fra samlinger i danske museer. Faktisk er den stor del af værkerne fra ARoS’ egen samling, så derfor forekommer de velkendte.

For at kompensere for gentagelserne på udstillingen, hvor de internationale navne fylder næsten uanstændigt lidt (når man ser bort fra de værker, der præsenteres på små fladskærme!), har man iscenesat udstillingen i rum med forskellige vægfarver og diverse ”forstyrrende” grafiske elementer. Dette virker både poppet og anmassende i forhold til det udstillede; men nu handler det om besøgstal på danske museer, og så må de mest ”støvede” udstillinger pakkes lidt lækkert ind.

Til gengæld er der i forbindelse med udstillingen udgivet en bog, som er ganske inspirerende at læse. Den er skrevet af Lennart Gottlieb og den bog vil jeg vende tilbage til senere.

Årets varmeste dag

Når temperaturerne her i de sidste dage af marts insisterer på at ligge omkring 16 grader, kan man jo ligeså godt rykke udendørs med lærredet, når der skal klippes baner af til den opspænding, der stadig er ufuldført.

Kunstudstillinger i tonsvis

Traditionen tro åbner der en bunke nye kunstudstillinger her op til påske: Hos Galerie Møller Witt i Aarhus udstiller således maleren Kresten Havgaard (billedet), på ARoS den tidligere omtalte udstilling med dansk og international modernisme og i Århus Kunstbygning Kunstnernes Påskeudstilling og Spring 2012. Jeg er heldigvis blevet ”aflastet” med hensyn til den sidste udstilling vedrørende skribentvirksomheden, så måske vælger jeg at begive mig til Museum Jorn, hvor der foruden indvielsen af en seks-kantet fodboldbane også åbner en udstilling med arbejder på papir af Jens Birkemose.

Tekstilløs sommer! ja tak...

"Det handler om frihed. Både den frie fornøjelse af at bade uden klistret badetøj og frihed til at se ud, som man gør, og være glad for det. Vi har en stor accept af hinanden; høje, lave, tykke og tynde"

Udtalelsen er fremsat af "Søren" i forbindelse med en artikel i dagbladet Politiken, hvor Kristine Korsgaard har gjort op med sin indgroede kropsforskrækkelse, og besøgt en svømmehal, hvor foreningen Danske Naturister fra tid til anden arrangerer naturistsvømning.

Jeg undrer mig i dén forstand over, at nøgenheden stadig - her i 2012 - kan forekomme så kontroversiel, at det findes nødvendigt at retfærdiggøre, at man anskuer det hensigtsmæssige i at bade uden tøj? Jeg kan slet ikke forstå den argurmentation om "frihed" og nøgenhed som et opgør med sociale skel.

Måske har mine tanker afsæt i, at jeg aldrig kunne drømme om at sætte mine bare ben i en svømmehal. Badning - om det er sol eller vand, der drejer sig om - er et strandfænomen, og her skal jeg da gerne indrømme, at jeg foretrækker det "au naturel" - og jeg havde langt hellere set, at der udviklede sig en trend i dén retning blandt befolkningen, frem for at man institutionaliserer naturisme i foreningsregier.

Her ved indgangen til en ny - og forhåbentlig lang og varm - sommer skal opfordringen herfra lyde: Smid klunset! Neonfarvede bikinier og overdimensionerede badetrunks har aldrig udgjort et æstetisk element på de danske strande...

Anakronismer i Kunstpakhuset

Hvis man skal betragte fænomenet ”anachronism” som noget, der antyder at f.eks. en kunstner repræsenterer noget gammeldags eller tilbageskuende, kan titlen, som udgør netop dette ord i forbindelse med June Pilaiporn Pethriths aktuelle udstilling i Kunstpakhuset i Ikast, muligvis forekomme en anelse upassende?

Never mind! Udstillingen er fin, og der er næsten opstået en tradition for, at jeg deltager i Kunstpakhusets ferniseringer, hvis det ellers passer ind i programmet. Og dét ikke udelukkende fordi, at disse åbninger næsten altid er hyggelige; men også fordi, der i langt de fleste tilfælde vises billedkunst på et højt niveau i den smukt restaurerede bygning ved Ikast Station... læs mere

Ensor i Jorn-land

”Senere købte Asger Jorn grafik af Ensor, således at Silkeborg Museet ejer værker af Ensor, og Jorn anså livet igennem Ensor for en af modernismens største. Det var især Ensors evne til at se det absurde i tilværelsen og skabe den store og bizarre karnevalisme ud af virkelighedens begivenheder, der fascinerede. Ensor var en gudsbenådet slagter af hellige køer, og han var ikke for fin til at sende en syndflod af fækalier i hovedet på alle højtdekorerede. Og så var der rekvisitterne: masken og skelettet”

Ole Nørlyngs anmeldelse i Weekendavisen af udstillingen på Museum Jorn i Silkeborg, der sammenfatter Asger Jorn med den besynderlige belgiske symbolist James Ensor, giver i hvert fald ikke næring til IKKE at få set udstillingen i en fandens fart – og måske oven i købet mere end to gange.

Samtidigt lancerer museet i forgården en sekskantet fodboldbane, som indvies med deltagelse af to superligatrænere d. 30. marts. Så kom ikke og sig, at Museum Jorn ikke er fremme i skoene – eller fodboldstøvlerne, når det drejer sig om synlighed.