Strandcroquis - på værkstedet.

Jeg bør nok erkende, at de tre gengivelser herover af de strandglade individer ikke - hvilket er usædvanligt - er lavet på lokaliteten, som de er gengivet fra. 

Jeg har lavet akvarellerne på værkstedet, men scenarierne, som nok er voldsomt fortegnede, har fundet sted. 

Jeg behøver vel ikke, at fortælle læserne af denne side, at dagene omkring Kr. Himmelfartsdag 2017 var ganske sommerlige og strandegnede...

Sgt. Pepper og Peter Blake

"Så kom den endelige udgave af Sgt. Pepper. Både musikken og coveret er ikoniske mesterværker. Simon Lund skriver smukt om begge dele - blot med den lille detalje, at kunstneren sir Peter Blake, der lavede kollagen, overhovedet ikke bliver nævnt. Selv på den store gengivelse af omslaget slutter billedteksten med 'Arkivfoto'"

Citatet herover stammer fra et læserbrev fra billedkunstneren Bent Holstein i dagbladet Politiken, og den nævnte Simon Lund er såmænd avisens musikanmelder. 

Jeg må sige, at det er en stor fejl, at man ikke har krediteret kunstneren bag - måske - et af de mest originale covers i musikhistorien. 

Og det drejer sig naturligvis om en artikel i avisen, som markerer, at det er 50 år siden d. 1. juni, at Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band med The Beatles udkom.

Den korte vej mellem hjerte og tastatur

Katherina Grosses transformation af naturen ved Mindeparken i Aarhus, som har sat sindene i kog i Smilets By (foto: Erlend Høyersten, ARoS)

"Jeg synes, det er forkasteligt! Jeg synes, det er grimt, og jeg synes, det er hjerteløst!"

Tine Høisgaard Jørgensen i et interview på TV2 Østjylland

"Jeg tror, det måske er et stykke kunst, der får dig til at tænke over dit forhold til naturen og forgiftningen af den på en bestemt måde? Jeg tror, det udløser alle disse følelser, fordi det tvinger dig til at gentænke dit forhold til naturen - eller hvad du kalder natur!"

Den tyske billedkunstner Katherina Grosse i et interview på TV2 Østjylland

Når rindalisterne trækker miljøkortet, går det ikke stille af. Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, at kunstskeptikere tager hensyn til miljøet, hvilket jeg faktisk ikke kan huske, tidligere er forekommet. 

Den aktuelle årsag skal findes i et værk, som den tyske kunstner Katherina Grosse har udviklet til udstillingen 'The Garden', som kan ses fra den 3. juni i området omkring Aarhus Bugt og Mindeparken i Smilets By. 

Hun har bemalet en del af landskabet, hvilket er faldet flere for brystet. Faktisk har dette udløst en sand shitstorm mod kunstmuseet ARoS' Facebook-profil, da ARoS er hovedarrangøren af 'The Garden'. 

I et direkte interview på TV2 udtaler ARoS' direktør Erlend Høyersten imidlertid, at "det har vakt virkeligt mange følelser det her projekt, og jeg synes, det er interessant, at det har vakt disse følelser, men så er der fremsat nogle påstande, som er totalt fejlagtige - blandt andet at akryl er giftigt. Vi vil ikke bruge giftstoffer eller materialer, som skader naturen som sådan. Vi kan skrælle det væk og sørge for, at naturen kommer tilbage. Naturen vil være renere, når vi er færdige". 

Om denne udtalelse er tilstrækkelig til at formilde de - pludseligt - ihærdige naturbeskyttere, er nok tvivlsomt; men Høyersten tilføjer således også, at "der er lidt kort vej mellem hjerte og tastatur. Man kommer med mærkelige og fejlagtige påstande uden at tjekke, hvad det er, vi gør". 

Denne manglende viden besidder formanden for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune tilsyneladende også. Socialdemokraten Ango Winther har ladet sig rive med af folkestemningen, og vil omgående stikke en kæp i hjulet i forhold til Grosses værk. 

Det hører naturligvis med til historien, at ARoS har indhentet de nødvendige tilladelser til at gennemføre projektet, så mon ikke hr. Winther kommer til at sluge sine udtalelser igen? 

Der er pressemøde på 'The Garden' torsdag d. 1. juni - og jeg er naturligvis til stede.

The Garden version 2.0 og 3.0

Her får udtrykket "at male byen rød" en ny mening i forbindelse med udstillingerne 'The Garden' i Aarhus (foto: Tina Sørensen)

I skrivende stund har Danmark oplevet årets hidtil varmeste dag. På parcellen i Silkeborg har temperaturerne ligget og ulmet omkring de 25 grader. 

Det er naturligvis rart, når sommeren indfinder sig her ved udgangen af maj måned, og jeg har faktisk tilbragt en hel dag ved stranden Ballehage ved Aarhus, og årsagen til, at jeg nævner dette, er at jeg på min vej ud til strandområdet har oplevet helt nye og alternative projekter se dagens lys. 

Dette er forankret i, at kunstbegivenhederne 'The Garden - The Present' og 'The Garden The Future' åbner for offentligheden lørdag d. 3. juni. Udstillingerne kan ses i Aarhus' byrum samt i området fra Tangkrogen til Ballehage Strand. 

Hvis det giver læserne af denne hjemmeside associationer til udstillingen 'Sculpture by the Sea', som fandt sted indtil for to år siden ved strækningen ved Aarhus Bugt, er det måske ikke så mærkeligt; men der er altså tale om et helt nytænkt projekt, som er planlagt som en triennale, der kunne have til hensigt at tilføje Aarhus som et center for samtidskunst i Europa - også i tiden efter Kulturhovedstad 2017. 

Foreløbig arbejdes der på livet løs med at forvandle by- og landskab til temporære kunstinstallationer. 

Der er pressemøde på begivenheden torsdag d. 1. juni, og jeg har tilmeldt mig. Så meget mere om denne omfattende udstilling, der kan ses frem til d. 30. juli, når jeg med mine egne øjne har oplevet den.

Endelig sommerligt

Der findes faktisk mennesker, som finder en fascination ved efteråret, når temperaturerne falder, og man har en lang og kold vinter at se frem til. 

Disse folk elsker at befinde sig indendørs i skæret fra en buldrende brændeovn i en periode, hvor der er mørkt næsten døgnet rundt! 

Selv er jeg kommet over den første tidlige forårsforkølelse, og allerede her i maj har jeg befundet mig i få timer ved stranden. 

Samtidigt har jeg været en lille smule tilbageholdende, når det drejer sig om tegneriet; men dette håber jeg på kommer i gang igen, når udendørslivet bliver reglen snarere end undtagelsen. 

Jeg har varmet op med to små tegninger fra Ballehage Strand ved Aarhus, og det er dem, der kan ses herover.

Jorn og Munch - om natten!

Edvard Munch: 'Vampyr', 1916-18

Der har til tider været tæt pakket med mennesker, mens udstillingen 'Jorn+Munch' har fundet sted på Museum Jorn i Silkeborg. 

Udstillingen har i sagens natur trukket et langt større publikum end man er vant til på museet, og dette har faktisk givet idé til, at man åbner museet hele natten mellem lørdag d. 27. og søndag d. 28. maj, hvor udstillingen lukker. 

Om det er muligt at trække folk til ud på de små timer i en weekend, er jeg ganske nysgerrig omkring, men jeg skal da være den første til at bifalde utraditionelle tiltag vedrørende kunstmuseers åbningstider. 

Da sammensætningen med værker af Asger Jorn og Edvard Munch åbnede i februar, gav jeg i min anmeldelse i Jyllands-Posten seks ud af seks mulige stjerner. 

Der har været bred enighed blandt anmelderne om, at udstillingen har været vellykket.

Tal R's "retrokunst"

Tal R: 'Habakuk'. 2017, akryl og pigment på lærred. 300 x 500 cm (pressefoto: Louisiana/Anders Sune Berg)

"Han citeres for ikke at ville sende kodede beskeder til andre malere. Det er bare svært at se, at han gør netop andet end netop det. Traditionen og kunsthistorien er så massivt til stede, ikke blot som den er det for enhver, der giver sig i kast med dette det mest traditionelle og kodede af alle billedkunstens medier, maleriet. Nej den er massivt til stede, fordi han i hvert motiv og hvert penselstrøg lægger sig tæt op ad andre maleres stil og billeder"

Normalt fungerer Karsten R.S. Ifversen som arkitekturanmelder på dagbladet Politiken; men det er ikke desto mindre ham, som anmelder Tal R's aktuelle udstilling på Louisiana i Humlebæk. 

Citatet herover antyder, at kunstneren kunne opleves som epigon af en masse andre parallelt med at Ifversen nævner, at han akkurat lige så godt kunne være født i 1900 frem for 1967, som er Tal R's fødselsår. 

Ifversen giver udstillingen, han beskriver som "retrokunst", fire stjerner i avisen. 

Udstillingen kan ses på Louisiana frem til d. 10. september.