mandag den 31. oktober 2011

En syret udstilling

Sammensmeltede legetøjsbiler, der har fået en gang rød højglans, kunne godt være Winnie Strøm Schildknechts kommentar til vækstsamfundet, hvor lossepladserne bugner af kasseret skrot. Og kasserede genstande er præcist hvad den aktuelle udstilling i Silkeborg Kunstnerhus er bygget op omkring.

Silkeborg Kunstnerhus er normalt et sted, man forbinder med traditionel kunst og kunsthåndværk, hvilket vil sige kunst, der har sin rod i en modernistisk tradition. Men nu er verden gået af lave i det traditionsbundne udstillingssted, og tre interessante kunstnere – alle kvinder – har forvandlet de fine lokaler (som stadig er fine) til noget, der kunne sammenlignes med en psykedelisk legetøjsbutik.

Det vrimler med sære og farvestrålende skabninger, som er skabt af diverse materialer. Man bør selv iagttage scenariet, hvis man er på disse kanter inden d. 30. november, hvor udstillingen slutter. ’Bamsetasker, Ylfingerfugle & Legetøj på Syre’ har Julie Bach, Winnie Strøm Schildknecht Og Heidi Bielfeldt valgt at kalde udstillingen – og jeg undrer mig stadig over hvad en ”ylfingerfugl” består af