Agnes Slott-Møller: Dansk komedie Recensenten og Dyret. 1916-17, Odense Teater (foto: ARoS/Ole Akhøj)
"På den ene side var Agnes Slott-Møller en del af det moderne fremskridt. På den anden side så hun med melankoli tilbage på tiden før. Det gjorde hende til en sammensat skikkelse og kunstner. Hun havde en central placering i den danske symbolisme, og hendes søgen efter at finde en stærk dansk identitet i en urolig samtid minder om nutidens søgen efter nationale symboler. Derfor er udstillingen vigtig netop nu"
Ordene er fremsat af direktøren for kunstmuseet ARoS, Erlend Høyersten, og det drejer sig om udstillingen 'Helte og heltinder' med værker af den danske symbolist Agnes Slott-Møller, der åbner på museet sidst i september.
Høyersten har en pointe i, at dansk nationalidentitet har fået en helt ny betydning, da danskhed er blevet synonym med racisme, kulturforskrækkelse, afvikling af public service-organer samt styrkelse af sentimental småborgerlighed.
Det bør dog nævnes, at Agnes Slott-Møller ikke er en repræsentant for symbolistisk kunst i dag.
Hun levede i tidsrummet 1862-1937. Udstillingen, som jeg deltager i pressemødet på, kan ses på ARoS fra d. 28. september og frem til d. 6. januar 2019 i museets Niveau 5.