"Det står ret hurtigt klart, at Stephan Balkenhol er en kunstner, der er dybt original og langt uden for en tidstypisk kontekst, når det drejer sig om skulptur. Hans motivverden kredser næsten hundrede procent omkring individet, og det vel at mærke individet i en ofte gådefuld og indistinkt rolle"
Citatet herover er en del af et forsøg på med få ord, at sætte et esoterisk signalement på den tyske skulptør Stephan Balkenhol, som udstillede sine værker på Museum Jorn i Silkeborg i sommeren 2020.
Jeg tror, at Balkenhol overraskede mange museumsgæster, og ikke mindst Jyllands-Postens udsendte blev ganske overrumplet af de mange værker på udstillingen.
Som det fremgår af uddraget fra teksten, der udgjorde min anmeldelse, kredser Balkenhols motivkreds om mennesket, og værkerne vidner om en aldeles udviklet sans for iagttagelse hos kunstneren.
Der ikke tale om karikerede gengivelser af individer, som man ser det hos nogle af hans samtidige. Men der er ikke desto mindre tænkt i en definition på personerne, som godt kunne antage et stærkt ironisk udtryk.
I min anmeldelse hedder det blandt andet: "Arketypen på en mand i Balkenhols udgave fremstilles forholdsvist ensartet, som er det den samme karakter, der ofte går igen i forløbet. Han kan optræde nøgen eller med hvid skjorte og sorte bukser, og for afvekslingens skyld med en måge placeret oven på hovedet eller iklædt en elefantmaske. Kvinderne fremstår anderledes flamboyante med undtagelse af én, der har klædt sig ud som puddelhund".
Så er den universelle del af Balkenhols motivkreds vistnok blevet skitseret ret tydeligt?
Udstillingen fik fem stjerner i avisen.
