fredag den 11. december 2020

Flere restriktioner lukker udstillingssteder

 

Julie Boserup: 'Transformer' - installationsview

Maria & Natalia Petschatnikov: 'fragile' - installationsfoto


Dårligt havde jeg forladt Viborg Kunsthal, inden jeg kunne erfare, at de omfattende corona-restriktioner nu også har nået Midtjylland samt andre dele af landet. 


Det betyder, at kunsthallen må lukke for publikum indtil tidligst d. 5. januar 2021. Det er dobbelt ærgerligt, da jeg faktisk besøgte udstillingsstedet med henblik på en anmeldelse af de to udstillinger, der skulle åbne lige nu. 


Det drejer sig om en udstilling med titlen 'Transformer' med værker og installationer af Julie Boserup og en udstilling med den russiske kunstnerduo, tvillingesøstrene Maria og Natalia Petschatnikov, som har været på ophold i kunstnerresidensen AIR Riddergade i Viborg. 


Jeg vil ikke gå så dybt ind i udstillingernes indhold, da jeg optimistisk håber, at de bliver tilgængelig først i det nye år, og jeg dermed får mulighed for at anmelde dem. 


Udstillingerne er planlagt til at vare frem til d. 28. februar 2021.