torsdag den 24. marts 2022

Femstjernet begejstring

 

Else Alfelt: 'Den sprængte bro', 1946, olie på lærred (foto: Ralf L. Søndergaard)

»Begge typer malerier er mirakuløse i deres visionære styrke. Fulde af fermt beherskede farvekombinationer, hvor man især oplever variationer af én dominerende farve, blå, violet eller gul. Ofte med Månen eller Solen hængende oppe over landskaberne som kosmiske ledestjerner«


Jyllands-Postens kunstanmelder Tom Jørgensen har svært ved at underspille sin begejstring over en for nylig åbnet udstilling med værker af Else Alfelt på Arken i Ishøj. 


Alfelt levede fra 1910 til 1971, og hun efterlod ved sin død ca. 300 malerier og ca. 600 akvareller, som nu til dagligt befinder sig på Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum i Birk ved Herning. 


Tom Jørgensen tildeler udstillingen på Arken, hvor den kan ses frem til d. 19. september, fem stjerner.