»Martha Jungwirths poetisk-ekspressive kunst forbinder abstraktion og figuration og den placerer sig i en egen kunsthistorisk kategori mellem efterkrigsavantgardens konceptkunst, informel kunst, tachisme, og abstrakt ekspressionisme. Hendes markante udtryks- og farvemæssigt energiske og livlige tegninger, akvareller og malerier fremstår som hukommelsesmatricer af en åben, legende og samtidig umiddelbar og beslutsom maleproces«
Man kan udtrykke sig på mange måder omkring en kunstners praksis, og teksten herover er blot et udsnit af forordet i kataloget til en udstilling med værker af den østrigske nutidskunstner Martha Jungwirths udstilling på Museum Jorn i Silkeborg.
Jeg er i gang med at tage tilløb til en anmeldelse af udstillingen med Jungwirth, der er født i 1940 og således har en lang karriere bag sig.
Allerede i begyndelsen af 1960’erne begyndte hun en omfattende udstillingspraksis, og udstillingen i Silkeborg viser, på hvilken måde hun er nået til en poetisk enkelthed i sine værker.
Udstillingen kan ses frem til d. 3. august.