Blikfang

”Jonna Pedersen er en af vores tids store og moderne urbanister, som tager både blidt og skarpt ved sin beskuer”

 

Maleren – og min gode ven – Jonna Pedersen udstiller for tiden i Galleri Hegnhøj og Blyme i København. Udstillingen har titlen ’Blikfang’, og den er muligvis velvalgt i kraft af, at Jonna Pedersen altid har en vis power i farven samt en fængende enkelthed i kompositionen.

 

Foruden de mange bymiljøer, der refereres til i citatet herover, som er et udpluk af Inge Schjødts anmeldelse i Kunstavisen, arbejder den i Rødovre bosiddende kunstner med helt banale elementer fra hverdagen – og fra supermarkedernes hylder.

 

Her lykkes hun ofte med at gøre det almindelige særegent, og dermed opløses banaliteterne og forvandles til ægte og usvigelig oplagt billedkunst.

 

Jonna Pedersen har udstillet ganske mange steder de seneste år – og om ikke så længe får østjyderne en mulighed for at opleve hendes værker, når Café Galleriet i Odder åbner en udstilling d. 26. oktober.

 

Hvis nogle, der læser denne blog, kan huske Café Galleriet, er det måske ikke så underligt, da jeg udstillede der for et års tid siden. Jeg glæder mig naturligvis til at besøge galleriet igen.

Exit Kunstavisen

”Den århusianske videokunstner Katja Bjørn træder med denne soloudstilling ind i toppen af dansk videokunst. Den er simpelt hen et ”must see” for alle, der er optaget af moderne kunst”

 

Således indleder Erik Meistrup sin anmeldelse i det nye nummer af Kunstavisen af udstillingen ’Ufortalte historier’ med syv videoværker af Katja Bjørn på Kvindemuseet i Aarhus – og skal jeg tage udgangspunkt i, hvad jeg kender af Bjørns produktion, kunne Meistrup mageligt have udskiftet ”dansk” med ”europæisk” i sin beskrivelse.

 

Videogenren er i mange tilfælde kompliceret og kedsommelig; men i tilfældet Katja Bjørn oftest udført med en overbevisende og stoflig finesse.

 

Desværre er det nye nummer af Kunstavisen samtidigt det sidste – i hvert fald i denne omgang – hvor jeg fungerer som skribent.

 

Efter overgangen til min status som efterlønsmodtager, er det ikke længere muligt at levere tekster til bladet, uden dette samtidigt medfører fradrag i efterlønnen. Og dét uanset om der er tale om en ulønnet aktivitet.

 

Det kan man mene om, hvad man vil; men jeg er naturligvis ærgerlig over, at have mistet denne mulighed for at få sat ord på nogle af de mange kunstudstillinger, jeg har set – og fortsat vil blive ved med at opsøge – og samtidigt få disse ord ud i et forum, hvor de bliver læst.

 

Til gengæld slutter jeg af med tre anmeldelser af Christian Lemmerz-udstillingen i Horsens, den aktuelle udstilling i Kunsthal Aarhus samt Silkeborg Bad.

 

Dermed vil jeg mene, jeg slutter af med manér.

Kreta-tegninger fra 2006

I august 2006 tog en vis person ved fruen, som var godt og grundigt træt af det danske sommervejr.

Hun havde checket vejrudsigten, som lovede regn, regn og atter regn. Som en konsekvens heraf gik hun på Tekst-TV og fandt en billig afbudsrejse til Middelhavsøen Kreta, som måske er et af de allermest populære feriemål blandt danskere.

Ikke så underligt, da øen har næsten alt, hvad hjertet kan begære af natur og blå himmel.

Jeg havde naturligvis tegneblokken med, og jeg fandt nogle motiver – naturligvis mest i byen Chania, hvor vi opholdte os det meste af tiden; men der var dog også tid og mulighed for et par korte udflugter til den sydlige del af øen, hvor jeg bl.a. tegnede lidt ved Sougia og Plakias.

Pas de Deux Royal - med blandende anmeldelser

”Pas de Deux Royal står som et monument for, hvorledes oplevelsesøkonomien har sejret ad helvede til. For når man dyrker den form for relativisme og sælger det middelmådige som noget, der har lige så stor værdi som det vanskeligt tilgængelige, er der en risiko for, at man kvæler det rum, hvori den snævre kunst kan udfoldes”

 

Når visse dele af det danske anmelderkorps (Jyllands-Posten gav generøst fem stjerner til udstillingen) tilsyneladende lader sig indhylle i royalt glimmer, er det dog befriende, at der samtidigt befinder sig anmeldere i systemet, der betragter udstillingen Pas de Deux Royal med værker af HM Dronning Margrethe og HKH Prins Henrik på ARoS med en objektiv skepsis. 

 

Citatet herover stammer fra Christian Sallings anmeldelse i Århus Stiftstidende, og i dette udsagn ser jeg faktisk, at god kunst pr. definition er ”vanskelig tilgængelig”, og at kun ”den snævre kunst” besidder en værdi. Dette er naturligvis noget vås – og Sallings analyse af dronningens og prinsgemalens kunst som middelmådig, kan jeg desværre hverken erklære mig enig eller uenig i, da jeg ikke har haft mulighed for at se udstillingen.

 

I sin anmeldelse i dagbladet Politiken har Trine Ross også visse forbehold over for Pas de Deux Royal. Hun slutter således sin tre-stjernede salut af med ”Men det er naturligvis ikke sandt, når Sørensen (ARoS’ direktør Jens Erik Sørensen) samtidigt siger, at et museum ikke skal vurdere kvaliteten af det, de fremviser. Faktisk er det deres hovedopgave, og det er da også, hvad de fleste museer gør det meste af tiden”.

 

Ross’ kritikpunkter drejer sig især om dronningens tilgang til maleriet: ”At male er et håndværk, der skal læres og konstant videreudvikles, men her går Margrethe forsigtigt til værks. Alt for forsigtigt”

 

Bloggen her er illustreret med en gengivelse af et værk af HM Dronning Margrethe: 'Bænk, Marmorhaven, Fredensborg', 1983 (pressefoto: Hofmarskallet)

Vi må mene, hvad vi vil...

”Folk må jo mene præcist, som de vil – og det skal de sandelig også give udtryk for”

 

Udtalelsen er fremsat på TV2 Østjylland af Hendes Majestæt Dronning Margrethe i forbindelse med den netop åbnede udstilling med hendes og prinsgemalens værker på kunstmuseet ARoS i Aarhus.

 

Så er spørgsmålet blot, om anmelderkorpset ærligt giver udtryk for deres holdninger – eller om de blot giver en passende sludder for en sladder, som det var tilfældet, da regenten for et par år siden udstillede på Arken i Ishøj, hvor en enkelt anmelder faktisk hævdede, at en sådan udstilling ikke kunne anmeldes på de samme præmisser som øvrige udstillinger. Og dét er vel noget af en påstand?

 

Iscenesættelse er naturligvis vigtig i forhold til kunstudstillinger, og mon ikke folkene på ARoS har sørget for at få dronningens og prinsens værker præsenteret nydeligt?

 

Det må man formode…

Back to basic?

”Er det dig, der malede papkasser?” Sådan spurgte billedhuggeren Hans Jørgen Nicolaisen mig for mange år siden.

Nu er Hans Jørgen jo død og borte for flere år siden; men hvad han refererede til, var nogle malerier, han havde set for endnu flere år siden. Og jævnligt i den seneste tid har jeg overvejet  om de nyeste ting, jeg nu foretager mig på værkstedet, er et skridt tilbage til for mere end 30 år siden, hvor jeg arbejdede ud fra et princip om, hvordan virkeligheden så ud omkring mig?

Måske er det et udtryk for, at jeg nu er blevet så moden og klar i hjernen, at realiteterne muligvis er interessante at beskæftige sig med…?

Lige nu stabler jeg blot en masse bøger og effekter op, og bruger disse som motiviske afsæt i nogle tuschtegninger.

Om dette princip holder på længere sigt, er svært at sige; men det er under alle omstændigheder skægt at erfare, hvad man kan få ud af ikke ret meget.

'Indtryk - udtryk' nu som digital bog

Det er vel efterhånden ikke nogen hemmelighed, at jeg indtil fornyligt var involveret i Den Kreative Skoles aktiviteter. Skolen er placeret i Silkeborg og jeg fungerede blandt andet som kommunikationsmedarbejder på institutionen.

Jeg var samtidigt involveret i skolens billedkunstlinje, og som sådan var en af mine sidste opgaver, at skrive nogle kapitler til bogen 'Indtryk-udtryk - 25 med billedkunst på Den Kreative Skole' ligesom jeg i nogen grad har fungeret som fotograf på projektet..

Det var en spændende opgave - og under skolens 25 års jubilæumsarrangement blev bogen offentliggjort - men allerede nu kan bogen opleves i digital form... Den kan findes HER>