Et tilbageblik på 2020 #7

 

"Det står ret hurtigt klart, at Stephan Balkenhol er en kunstner, der er dybt original og langt uden for en tidstypisk kontekst, når det drejer sig om skulptur. Hans motivverden kredser næsten hundrede procent omkring individet, og det vel at mærke individet i en ofte gådefuld og indistinkt rolle"

Citatet herover er en del af et forsøg på med få ord, at sætte et esoterisk signalement på den tyske skulptør Stephan Balkenhol, som udstillede sine værker på Museum Jorn i Silkeborg i sommeren 2020. 

Jeg tror, at Balkenhol overraskede mange museumsgæster, og ikke mindst Jyllands-Postens udsendte blev ganske overrumplet af de mange værker på udstillingen. 

Som det fremgår af uddraget fra teksten, der udgjorde min anmeldelse, kredser Balkenhols motivkreds om mennesket, og værkerne vidner om en aldeles udviklet sans for iagttagelse hos kunstneren. 

Der ikke tale om karikerede gengivelser af individer, som man ser det hos nogle af hans samtidige. Men der er ikke desto mindre tænkt i en definition på personerne, som godt kunne antage et stærkt ironisk udtryk. 

I min anmeldelse hedder det blandt andet:  "Arketypen på en mand i Balkenhols udgave fremstilles forholdsvist ensartet, som er det den samme karakter, der ofte går igen i forløbet. Han kan optræde nøgen eller med hvid skjorte og sorte bukser, og for afvekslingens skyld med en måge placeret oven på hovedet eller iklædt en elefantmaske. Kvinderne fremstår anderledes flamboyante med undtagelse af én, der har klædt sig ud som puddelhund". 

Så er den universelle del af Balkenhols motivkreds vistnok blevet skitseret ret tydeligt? 

Udstillingen fik fem stjerner i avisen.

Et tilbageblik på 2020 #6

 

I 1970'erne blev ølkassen en del af de unges møblement. Billedet er fra udstillingen 'Bo Bedre med Vandkunsten' på Utzon Center.

"Kritikere kunne angribe koncepterne med reference til kulturradikale principper om kollektivisme og korrekthed i en miljøpolitisk forstand, og sådan ser Vandkunstens verden - også - ud. Heldigvis for dét!"

Hvis alt går vel, vil man stadig et par måneder ind i 2021 være i stand til at opleve udstillingen 'Bo Bedre med Vandkunsten', som er en udstilling, der på Utzon Center i Aalborg fokuserer på netop arkitektvirksomheden Vandkunsten, som siden 1970 har eksperimenteret med boformernes fysiske udtryk. 

Jeg anmeldte udstillingen i sommer, da restriktionerne vedrørende museernes mulighed for at modtage gæster var blevet lempet efter den lange nedlukning. 

Det var en ubetinget god oplevelse at se udstillingen, der gav inspiration til en visuel tur op og ned af Mindernes Allé. 

Jeg har jo gennemlevet en tid, hvor arkitektur handlede om alternative boliger og nye æstetiske principper i hjemmet. 

Fem stjerner blev det til i min anmeldelse i Jyllands-Posten.

Et tilbageblik på 2020 #5

 

'Mythologies - the Beginning and End of Civilizations': Installationsfoto med værk af Sam Durant.

"Intet er, som det plejer at være. Heller ikke på Aros! Publikum må i den kommende tid forberede sig på, at museumsoplevelsen bliver sat i alternative og nye rammer, der naturligvis har afsæt i coronaproblematikken. Således manglede også enkelte værker ved den improviserede pressevisning, som fandt sted få dage inden genåbningen, men denne detalje symboliserer blot endnu mere robust, at eksistens og undergang er hinandens ledsagere"

Min kunstsult nærmede sig et katastrofalt niveau, da ARoS genåbnede efter den lange coronanedlukning. 

Måske er det derfor, jeg var så tolerant at give fem stjerner til en udstilling, som mine kollegaer var ret kritisk over for. 

Især samtidsafsnittet i 'Mythologies - the Beginning and End of Civilizations' fik nogle drøje hug af anmelderne. Sjovt nok, var netop denne del af udstillingen, hvad jeg fandt mest interessant. 

Man kan jo ikke være enige i alt.

Værkstedet d. 18. december 2020

 

Et tilbageblik på 2020 #4

 

"Alle disse divergerende, visuelle udtryksformer kunne nemt virke som stressende enheder i det dunkle miljø, hvis ikke det hele var disponeret i en helt ideel arkitektur. Denne udgør i sig selv en samlende gestalt i forhold til de mange kunstværker, der blændende illustrerer de videnskabelige attributter, udstillingen rummer"

Inden helvede brød løs, og landet mere eller mindre blev nedlukket pga. Covid-19, nåede jeg lige at deltage i udstillingsåbningen på 'Navigeringer - på kanten af en verden i forandring' på Vejle Kunstmuseum. 

Udstillingen sætter æstetisk fokus på kortlægningen af verden og tager beskueren med på en rejse, der fører vidt omkring - både geografisk og i tid. 

Der er klart et subalternt videnskabeligt sigte med udstillingen, men den henvender sig bestemt også til den visuelt orienterede beskuer. 

Senere blev udstillingen flyttet til Holstebro Kunstmuseum, hvor den kan ses frem til d. 17. januar 2021 - om situationen omkring Corona tillader det.

Et tilbageblik på 2020 #3

 

Markus Lüpertz fyldte vægge og gulve tilstrækkeligt ud på Museum Jorn i foråret 2020

"Udstillingen går dog historisk frem, og den sætter et eminent prospekt på, hvordan kunstneren har udviklet sig fra at være et selvudnævnt geni i de unge år frem til en rolle som en kunstner med en selvforståelse præget af erfaring og sikkerhed. Man kunne muligvis tale om en form for arrogance, men en sådan rummer som bekendt flere aspekter"

Jeg fortsætter min Tour de Force gennem nogle af de bedste kunstudstillinger, jeg har set i 2020. Langt de fleste har jeg som bekendt anmeldt i Jyllands-Posten, og i det forløb er vi nu nået til Markus Lüpertz-udstillingen på Museum Jorn, der tog de fleste med storm, da den åbnede i februar. 

Citatet herover er blot et kort uddrag fra min anmeldelse af denne flotte udstilling. 

Fem stjerner til Lüpertz og Museum Jorn.

Forberedende arbejder

 

Da jeg indrettede værkstedet til - foruden maleri - også at omfatte grafik, var det ret let at skaffe salpetersyre til ætsning af zinkplader til streg- og akvatinteætsninger. Man gik simpelthen til Materialisten og anskaffede sig en liter fluidum af den ønskede slags. 

Det er imidlertid ikke så let længere. Salpetersyre kan bruges i fremstillingsprocessen af eksplosive enheder, som er ret så meget kraftigere end selv ret effektive former for nytårsfyrværkeri - og derfor er salpetersyre i dag ganske svært at anskaffe sig. 

Man kan så i dét perspektiv spørge sig selv om, hvorfor det i alverden er muligt at købe krudt i anseelige mængder til fejring af nytår, når almene småborgere efter indtagelse af et vist kvantum alkohol med ét forvandler sig til dødsensfarlige krudtugler. 

Der er meget, jeg ikke kan give en plausibel forklaring på; men jeg ved dog, at tegningerne, som er gengivet herover udgør de første forberedende arbejder med henblik på at få sat grafikken ind i et nyt perspektiv. 

Det er længe siden, jeg har haft mennesker placeret som motiver i de grafiske arbejder, men som det fremgår, er det planen at genindføre det menneskelige legeme på billedplanerne. 

Og salpetersyren? Den er fremskaffet!