tirsdag den 29. august 2023

Todelt auktion hos Bruun Rasmussen

 

P.S. Krøyer: ’Skibe med lanterner på havet’, 1905. Olie på lærred. 39 x 47 cm. Vurd.:600.000-800.000 kr. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

Når Bruun Rasmussen Kunstauktioner blænder op for den traditionelle auktion over klassiske malerier og tegninger, har man valgt at opdele auktionen i to afsnit, og det er fordi, at det er lykkedes auktionshuset at fremskaffe et overordentligt stort antal værker af kunstnerne fra den legendariske koloni af skagensmalere. 

Derfor begynder auktionen i lokalerne på Bredgade d. 18. september kl. 18 og fortsætter med værker af skagensmalerne kl. 20. 

Jeg er spændt på, hvad der kommer under hammeren i kategorien moderne kunst, men det vender jeg naturligvis tilbage til, når auktionen bliver offentliggjort om formentlig ikke så længe.