mandag den 12. september 2016

Højtryk over Silkeborg

Udstillingen 'Træsnit' i Galerie Moderne i Silkeborg med et tredelt værk af Adam Saks placeret centralt 

Ganske vist har vejret været fint her i september i Østjylland, men det er ikke vejret, jeg refererer til i overskriften, men derimod den grafiske metode træsnit, som er et tema dels på Museum Jorn i Silkeborg, som viser en udstilling med træsnit af Per Kirkeby, og dels på Galerie Moderne - også i Silkeborg - som sætter fokus på træsnit i en ny udstilling, der viser værker af Asger Jorn, Georg Baselitz, Adam Saks, Edvard Munch, Peter Brandes, Kirkeby og Knud Odde. 

Denne udstilling åbner lørdag d. 17. september og varer frem til d. 22. oktober. 

Udstillingen med Per Kirkeby kan ses på Museum Jorn frem til d. 2. oktober.