torsdag den 20. maj 2021

Ingvar Cronhammar 1947-2021

 

Ingvar Cronhammar i sit studie i Lundhuse ved Herning (foto: Joachim Ladefoged/Jyllands-Posten)


Ingvar er død! Jeg kan ikke fatte det!! Jeg er trist og dybt bedrøvet over, at denne store mand, et fyrtårn i dansk billedkunst, ikke er mere. 

Ingvar Cronhammar var i alle henseender en kæmpe på kunstscenen. 

Hans værker insisterede på deres tilstedeværelse - ikke mindst i kraft af deres fysiske formater. Især skulpturen 'Elia' ved Birk Centerpark i Herning har delt vandene af forskellige årsager, og det er da også et værk, som fylder i landskabet. 

Som nævnt har jeg netop modtaget beskeden om, at Ingvar Cronhammar er død af en blodprop i hjertet her til morgen - d. 20. maj, og mine tanker går til hans familie og ikke mindst hans søde kone Inger. 

Æret være hans minde...