Jeg stiftede bekendtskab med ’Boy’, da jeg deltog i ARoS’ og i øvrigt mit første pressemøde på museet inden åbningen i 2004, og på det tidspunkt havde jeg en kat som kæle- og husdyr. Jeg kunne ikke lade være med at se katten og drengen i et synkroniseret størrelsesforhold med mig i rollen som kat. Ikke så underligt, at kløerne virker som søm i sokkerne, når man føler sig presset.
Lillesøster
I anledning af 20-året for ARoS’ indvielse har museet nu iscenesat en interessant udstilling med foruden 'Boy' to andre af australske Ron Muecks værker, og det er jo som bekendt netop ham, som står bag ’Boy’, som nu, temporært i hvert fald, har fået en lillesøster.
I lighed med drengen, er den nyfødte pige dømt til samme alder i tid og evighed. Glasfiber ændrer sig ikke - selv over en lang årrække.
Ron Muecks værker kan på overfladen virke glatte og uden synderlig materialitet, men i sine bestræbelser på at skabe skulpturer af superrealistiske karakterer, er han dybest set langt mere interesseret i at komme ind bag de gemytter, der ligger til grund for figurerne. I samme moment arbejder han, som antydet, med størrelsesforhold som en væsentlig del af et samlet udtryk.
En kvinde, der har et trist og anstrengt udtryk, er således en anelse underdimensioneret i forhold til en naturlig proportion. Hun er iklædt en kedelig jakke, har en indkøbspose i hver hånd og hun bærer en let karikeret baby under jakken.
Der er mange tolkningspotentialer i værket: Hvem er hun, hvor skal hun hen og hvorfor? Det hele står hen i det uvisse, og netop her er det lykkedes Mueck at skabe en karakter, som kunne pirre iagttagerens nysgerrighed.
Ron Mueck blev født den 20. oktober 1958 i Melbourne, Australien. Han begyndte sin karriere som dukkemager for film- og tv-produktioner, herunder arbejdet på Jim Hensons ’The Muppet Show’ og Frank Oz' ’Dark Crystal’. Han bor og arbejder i dag på Isle of Wight i Storbritannien.
Skulptur af afdød far
Ron Muecks skulpturer er kendt for deres imponerende detaljer og nøjagtige gengivelser af menneskekroppen. Han skaber ofte overdimensionerede eller undervægtige figurer, hvilket giver en forvrænget skala, der fremhæver skulpturernes følelsesmæssige og psykologiske dybde. Hans arbejde udforsker temaer som identitet, ensomhed og menneskelig eksistens.
Han fik international anerkendelse i 1997 på Documenta i Kassel, Tyskland, hvor han udstillede ’Dead Dad’ - en skulptur af sin afdøde far, som blev regnet som et bemærkelsesværdigt og kontroversielt værk. Siden da har Ron Mueck udstillet sine værker verden over og har opnået stor anerkendelse for sit unikke bidrag til moderne skulptur.
Hvad jeg måske savner lidt på den aktuelle udstilling, der blot indeholder de tre værker og et ungdomsportræt af kunstneren, er lidt baggrundsmateriale, der kunne illustrere Muecks baggrund for at producere værkerne, som han gør.
Findes der for eksempel skitse- og fotomateriale, som kunne anskueliggøre tilblivelsesprocesserne? Spørgsmålet forbliver ubesvaret i udstillingsregi, men ellers er det faktisk befriende at se skulpturerne i et neutralt hvidt rum uden dikkedarer.
Udstillingen ’Ron Mueck – Art and Life’ kan ses på ARoS i perioden 10. januar 2024 – 5. januar 2025.
