mandag den 2. december 2019

Nye udstillinger i Viborg Kunsthal

Mette Winckelmann, fra udstillingen LAILA UTI, 2019 (foto: David Stjernholm)

Ditte Ejlerskov: 'The Inverted Pyramid', 2019, akryl på lærred. 140 x 140 cm. (pressefoto: Vlborg Kunsthal)

Dårligt er man i Viborg Kunsthal blevet færdig med at fejre udstillingsstedets 25 års jubilæum, før der trommes sammen til nye udstillinger på den gamle brændevinsfabrik. 

Aktuelt drejer det sig om to udstillinger med Mette Winckelmann og Ditte Ejlerskov

Om førstnævnte hedder det bl.a. i kunsthallens pressemateriale: "Mette Winckelmann indtager Viborg Kunsthals østfløj med en ny totalinstallation, der udfolder sig både skulpturelt og rumligt med sine høje elementer og geometriske principper". 

Om Ejlerskovs indslag kan man læse i pressemeddelelsen: "I sine værker undersøger hun det komplicerede forhold mellem virkeligheden og de digitale konstruktioner, som vi observerer virkeligheden igennem". 

Så er julemåneden ligesom skudt i gang - også i den samtidskunstneriske verden. 

Jeg har tilmeldt mig udstillingsåbningen, som finder sted d. 5. december kl. 19, så der kommer meget mere tekst senere, da jeg har planlagt en anmeldelse af de to udstillinger, som kan ses i Viborg Kunsthal frem til d. 23. februar 2020.