torsdag den 20. januar 2022

Grønland og Danmark i visuel kontrast

 














»Der blev eksperimenteret med hurtige polaroid-kameraer, hvor billedet tonede frem, når man havde trykket på knappen, der blev lavet rollespil foran linsen, og meget blev afprøvet. En dag var det hulkassekameraet, der stod for tur. Pia Arke valgte at bidrage med en helt original og besværlig udgave af slagsen. Hun lavede en kasse, byggede en kasse, hun selv kunne være i, og ja, fik den transporteret så langt væk som til Grønland, hvor hun skabte nogle af de vigtigste fotografier, der så dagens lys i perioden«


Teksten er et uddrag af tidligere professor ved Det Kgl. Danske Kunstakademi, Erik Steffensens bidrag til kataloget over udstillingen Pia Arke - Drøm og fortrængning', som netop er åbnet på kunstmuseet Kunsten i Aalborg. 


Hvis man er i tvivl om, hvorvidt Steffensens analyse er rigtig, bør man nok selv tage udstillingen ved nærmere øjesyn, hvis man da ikke allerede har set den, da den tidligere blev vist på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk. 


Jeg har netop besøgt Kunsten med henblik på en anmeldelse af udstillingen, så der kommer mere om den dansk/grønlandske kunstner her på siden senere. 


Udstillingen i Aalborg kan i øvrigt ses frem til d. 18. april, hvorefter den flytter til Brandts i Odense.