Der skal
ikke herske den ringeste tvivl om, at placeringen af det nuværende Museum Jorn
muligvis ikke er helt eksemplarisk.
Da man i sin tid, og det er faktisk kun 33
år siden, opførte det daværende Silkeborg Kunstmuseum i Silkeborgs sydlige
bydel, kunne man naturligvis ikke forudsige, at kunstmuseer fremadrettet skulle
være en bys kulturelle signalgiver udadtil; men sådan er det gået, og derfor
arbejder kræfter i Silkeborg nu på at lade opføre et helt nyt Museum Jorn på en
langt mere central placering ved Søtorvet (billedet).
Ifølge TV2 Østjylland har museets
direktør Jacob Thage udtalt, at han har modtaget "positive
tilkendegivelser" i forhold til det angiveligt 500 millioner dyre byggeri.
Driften af museet vil ifølge initiativtagerne til projektet komme til at udgøre
7,6 millioner på årsbasis.
Det mest oplagte spørgsmål er i min optik, hvad man
skal bruge det eksisterende kunstmuseum til efterfølgende.
Det er faktisk
bygget med udgangspunkt i Constantin Brancusis atelier, som sikrer et
forbilledligt lysindfald i udstillingslokalerne. I min optik egner bygningerne
sig til at huse et kunstmuseum - og ikke
meget andet!