"Filmen
slog fuldstændigt benene væk under mig"
Således
begynder dokumentarfilminstruktøren Pernille Rose Grønkjærs vurdering af
kollegaen Anne Wivels portræt af Per Kirkeby i filmen 'Mand Falder' som
beskriver kunstnerens liv efter en ulykke i hjemmet i foråret 2013.
Beskrivelsen
finder sted i det nye TV-program KulturRådet på DRK, som er den farverige
Adrian Hughes' nyeste påfund inden for kulturelt TV.
Hughes beskriver - før han
giver filmen fire ud af seks stjerner - de mange dokumentarer, der er lavet om
og med Kirkeby som "realityshows".
I dagbladet Politiken giver Dorte
Hygum Sørensen tre ud af seks hjerter til filmen, hvori hun savner et mere
nuanceret billede af kunstneren Per Kirkeby frem for patienten.
"Der er for mange scener uden
intensitet og for få specifikke som den scene, hvor Per Kirkeby forklarer, at
han godt ved, hvordan hans nye værker kunne blive mere interessante", hedder
det blandt andet i anmelderens vurdering.