Hvis man samtidigt ikke er bange for at møde et fænomen, der udfordrede den gængse farvelære og harmonien, som afspejler denne, vil et besøg på Trapholt være inden for den ramme, man prioriterer ud fra, hvis man kun ser få udstillinger om året.
Jeg besøgte udstillingen forleden dag, og fik en meget grundig introduktion af udstillingens kurator Sara Staunsager, som naturligt nok er meget engageret i projektet, hvilket ikke er mærkeligt, da der har ligget et kæmpearbejde i at få udstillingen sat i scene.
En del af projektet rummer udstillingsafsnittet 'Lyset og farven', som museet helt tilbage i 1998 lavede i samarbejde med Panton.
Desværre døde han pludseligt, inden udstillingen åbnede, men netop dette kapitel af historien bliver nu genfortalt på Trapholt sammen med det meste af Pantons øvrige produktion, og den er omfattende, skulle jeg hilse og sige.
Udstillingen på Trapholt, som jeg er i gang med at skrive en anmeldelse af, kan ses helt frem til d. 14. august 2022, så der er god tid til at få den set.
