torsdag den 15. december 2022

Tilbageblik på 2022 #2

 

P.S. Krøyers maleri af skagboere, der sejler ud på nattefiskeri i 1884.

»Det er dog overraskelserne, der lamslår udstillingsgæsten på Skagens Museum, og det er samtidigt udstillingens styrke, at det forholder sig på den måde. Det er her, magien sensationelt skabes samt bekræfter kunsten som et vidnesbyrd over en verden på P.S. Krøyers tid i Paris«


Det var i det dejlige forår, jeg/vi besøgte Skagens Museum og udstillingen 'Krøyer og Paris. Franske forbilleder og nordiske toner', og det var såmænd en oplevelse, der satte sig omgående i bevidstheden. 


Man kunne på udstillingen opleve en stor del af de franske kunstnere, som P.S. Krøyer stiftede bekendtskab med under sine rejser til Paris i slutningen af 1800-tallet og som et smukt supplement havde man lavet en fin lille særudstilling med nogle af de væsentligste, franske impressionister fra samme tid. 


Jeg gav naturligvis udstillingen seks ud f seks mulige stjerner i Jyllands-Posten.