Der er ingen tvivl om, at havde en maniodepressiv psykose ikke taget livet af min far tilbage i 1993, ville det have været en levende og fit Bengt Svanholm, der i dag – den 14. juni – kunne fejre sin 80-års fødselsdag. Min far var et begavet menneske, der besad et matematisk og et sprogligt talent ud over det sædvanlige. Desværre tvang hans psyke ham ud i nogle tilstande, der forstærkede et forbitret sind og dermed blev hans liv så kort og den sidste rejse – én blandt mange – så lang.
Bengt Svanholm valgte at gøre en ende på et liv, der havde bragt ham rundt i forskellige karrieremæssige hjørner. Han kom i banklære; men måtte angiveligt springe fra elevpladsen grundet en, allerede på dét tidspunkt, skrøbelig psyke. Senere var han engageret i 22 år i en virksomhed, der handlede en gros med forskellige fittings til industrien.
Han sprang ud som selvstændig i begyndelsen af 70'erne, da han og min mor hoppede på fast-foodbølgen. De åbnede en grillbar i Sejs, som er en slags forstad til Silkeborg. Kundegrundlaget var stort og "Grillen" var en succes.
I de sidste år formørkedes min fars sind og hans personlighed ændrede karakter i takt med at bivirkningerne fra den stærke medicinering gjorde ham mere og mere apatisk og rystende!
Jeg husker naturligvis tydeligt min fars og mine ture til Tyskland sidst i 60'erne. Bl.a. da vi overnattede på en campingplads i Harzen, hvor teltpløkkerne dårligt kunne få fæste i klippegrunden. Samtidigt var det styrtende regnvejr; men det tog ikke modet fra de to modige udenlandsfarere, der skabte berettiget opsigt i den lille britiske Morris Minor med bindingsværk.
Turene til fodboldkampene rundt i Jylland, hvor datidens store koryfæer, som rene amatører optrådte under den blå sommerhimmel, står ligeledes stærkt i erindringen.
Under en frokost de sidste år, spurgte han mig "Hvorfor er du aldrig i Avisen???" Jeg var begyndt at udstille som billedkunstner - og min far var på det tidspunkt en smule indigneret over, at karrieren tilsyneladende gik lidt langsomt. Senere optrådte familienavnet flere gange i aviserne; men da var min far væk.
Det udgør næsten skæbnens uretfærdige ironi, at Silkeborg IF's hold i Superligaen vandt klubbens hidtil eneste danske mesterskab et år efter Bengt Svanholms selvvalgte død. Denne begivenhed kunne sandsynligvis have opmuntret ham i nogle dage. Måske ville han oven i købet være blevet glad? Men på daværende tidspunkt var han i en anden verden...
Som nævnt: Bengt Svanholm ville være fyldt 80 idag. Han døde få dage inden sin 66 års fødselsdag. Tillad mig alligevel at udbringe ham en posthum hyldest. Æret være hans minde!
Skål!!!!
