torsdag den 7. april 2016

"Paradiset"

Når man iagttager Borre Sø fra den nordlige søbred, vil man se en ø ude midt i søen, og det er den største af de såkaldte "Paradisøer". 

Der er fire i alt, og hvis man - som jeg gjorde, da jeg besøgte området omkring Slåensø - ser "Paradiset" fra den sydlige søbred, som man finder, hvis man følger Millingebækken fra Slåensø ud mod Borre Sø, får man en vinkel, som jeg har forsøgt at skildre på akvarellen herover.