tirsdag den 5. april 2016

Usædvanlig udstilling i Skive



Kunstmuseet i Skive har fået det umundrette navn "Muserum Krydsfelt", men det skal ikke afholde mig fra at omtale museets næste kunstudstilling, som viser værker af fotograf og skulptør Tune Andersen. 

Udstillingens titel er 'Sine Missione', og værkerne kredser om helt basale elementer som liv kontra død. Tune Andersen arbejder med sammensatte dyrefragmenter i et højst usædvanligt og surreelt univers, som jeg ser frem til at iagttage nærmere, når udstillingen åbner d. 9. april.