onsdag den 2. december 2020

Gode hammerslag på ældre kunst hos Bruun Rasmussen

 

J. Th. Lundbye: 'En kat liggende foran en kurv', 1835. Vurd.: 75.000-100.000 kr. Hammerslag: 280.000 kr. (pressefoto: Bruun Rasmussen)

Ganske vist opnåede dagens topnummer - Elisabeth Jerichau Baumanns maleri 'Havfruen' - ikke en pris, der matchede vurderingen på 2-3 millioner kr. og et par landskabsmalerier af Vilhelm Hammershøi kunne heller ikke sælges på auktionen over ældre kunst i auktionshuset Bruun Rasmussen på Bredgade i København. 

Til gengæld gik et par tegninger af samme Hammershøi til langt overvurderingerne og i det hele taget var der stor bydelyst blandt de besøgende i auktionshuset samt blandt de mange, der bød med på telefoner og online. 

Der blev blandt andet opnået gode priser på L.A. Ring og Skagensmalerne, hvor et fint maleri 'Ung pige ved sit arbejde' af Anna Ancher opnåede en pris på 1,1 million mod en vurdering på 500.000.