Jeg sad og studerede nogle tegninger, som min gode ven Anne Sandberg havde lavet i sin tid på Billedskolen i København. Disse tegninger rummede adskillige organiske og symbolladede elementer og jeg fandt disse ret fascinerende.
Det var tilsyneladende tuschtegninger, og da jeg havde førstehåndsvidnet lige på den anden side af bordet i kraft af kunstneren bag de omtalte tegninger, var det meget nærliggende at få bekræftet, at der faktisk var tale om tuschtegninger forarbejdet med pen.
Forklaringen bag teknikken overrumplede mig, må jeg sige! ”De er lavet med penneskaft”, anskueliggjorde Anne Sandberg mig på en måde, der afstod mig fra at udbede mig yderligere forklaring. Hvorfor? Jeg var i et øjeblik fanget i en tilstand, hvor jeg ganske enkelt var hunderæd for at fremstå som dum eller uvidende.
Efterfølgende gav jeg mig til at udvikle adskillige teorier bag fænomenet ”penneskaft”. Havde den ambitiøse kunstner selv forarbejdet de famøse penneskafter af siv, som hun nøje havde udvalgt ved en helt speciel søbred? Eller skulle forklaringen findes et helt andet sted?
Da jeg havde generobret en vis mængde mod, stillede jeg spørgsmålet, som havde naget mig i nogle dage, direkte i telefonen til Anne. Det viste sig, at tegningerne var lavet med pen og tusch – så min oprindelige teori havde faktisk vist sig at sidde lige i skabet. Vi grinte indbyrdes – det gør vi ofte – af udtrykket ”penneskaft”, som i princippet ikke giver specielt mening. Vi morede os samtidigt over metaforen vedrørende den unge kunstner, i store vaders, stavre rundt i det lave vand og udvælge lige det helt rigtige siv til tegneværktøj.
Jeg blev umiddelbart så inspireret af at iagttage Anne Sandbergs tegninger, at jeg kort tid efter selv investerede i en kvart liter tusch og et antal penne til de penneskafter, som jeg i forvejen er i besiddelse af. Det forekom mig omgående at være mange år siden, at jeg sidst har lavet den slags tegninger – med penneskaft!
Det var tilsyneladende tuschtegninger, og da jeg havde førstehåndsvidnet lige på den anden side af bordet i kraft af kunstneren bag de omtalte tegninger, var det meget nærliggende at få bekræftet, at der faktisk var tale om tuschtegninger forarbejdet med pen.
Forklaringen bag teknikken overrumplede mig, må jeg sige! ”De er lavet med penneskaft”, anskueliggjorde Anne Sandberg mig på en måde, der afstod mig fra at udbede mig yderligere forklaring. Hvorfor? Jeg var i et øjeblik fanget i en tilstand, hvor jeg ganske enkelt var hunderæd for at fremstå som dum eller uvidende.
Efterfølgende gav jeg mig til at udvikle adskillige teorier bag fænomenet ”penneskaft”. Havde den ambitiøse kunstner selv forarbejdet de famøse penneskafter af siv, som hun nøje havde udvalgt ved en helt speciel søbred? Eller skulle forklaringen findes et helt andet sted?
Da jeg havde generobret en vis mængde mod, stillede jeg spørgsmålet, som havde naget mig i nogle dage, direkte i telefonen til Anne. Det viste sig, at tegningerne var lavet med pen og tusch – så min oprindelige teori havde faktisk vist sig at sidde lige i skabet. Vi grinte indbyrdes – det gør vi ofte – af udtrykket ”penneskaft”, som i princippet ikke giver specielt mening. Vi morede os samtidigt over metaforen vedrørende den unge kunstner, i store vaders, stavre rundt i det lave vand og udvælge lige det helt rigtige siv til tegneværktøj.
Jeg blev umiddelbart så inspireret af at iagttage Anne Sandbergs tegninger, at jeg kort tid efter selv investerede i en kvart liter tusch og et antal penne til de penneskafter, som jeg i forvejen er i besiddelse af. Det forekom mig omgående at være mange år siden, at jeg sidst har lavet den slags tegninger – med penneskaft!
