Kunstmuseet ARoS har for tiden mest fokus i dagspressen pga. institutionens katastrofale økonomi, så den vil jeg ikke komme nærmere ind på her; men blot konstatere, at man på museet for tiden kan se en fin udstilling med mobiler af Ib Geertsen, der desværre døde samme dag, som udstillingen åbnede. Det er ellers kunstnerens 90 års fødselsdag tidligere på året, man markerer.
Jeg har ofte i min egen konklusion placeret Geertsen som lidt af en epigon af Alexander Calder; men når man ser udstillingen på ARoS, viser man at Geertsen havde andet og mere at byde på i sine rumlige installationer. Faktisk viser udstillingen både de berømmede mobiler samt mere stationære værker. Det hele præsenteres i en ”livlig” opstilling/ophængning i museets vestfløj.