onsdag den 24. marts 2010

Slut på sæson'en





Netop som foråret for alvor er ved at slå igennem og havemøbelsæson’en snart bør være et tema, slutter samtidigt andre sæson’er, heriblandt årets forløb på Herning Billedskole i tegning-grafik.

Det har været mit første semester som underviser på den hyggelige skole i Herning – og bestemt ikke den sidste. Jeg har i hvert fald tilkendegivet, at jeg er til rådighed igen i uge 37, når det nye skoleår starter op på Billedskolen.

Men helt slut er det ikke endnu. Den 24. april er der således udstilling i Herning med skolens elevers arbejder – og her er tegnerne og grafikerne naturligvis repræsenteret. Den sidste undervisningsdag den 23. marts var præget af travlhed i undervisningslokalerne, da mange havde ting, de lige skulle have afsluttet til netop elevudstillingen, som finder sted i Herning Midtby på to endnu ikke bekræftede lokaliteter; men meget mere herom senere.
De viste arbejder er af John Laue og Jenny Ærthøj.