Et stykke laset papir med nogle ord på er blevet indleveret på Sotheby’s kunstauktioner; men denne ramponerede papirlap er ikke en hvilken som helst huskeseddel fra en tilfældig husmors gemmer.
Det handler simpelthen om det originale oplæg til den klassiske Bob Dylan-tune ’The Times They Are A-changing’ fra angiveligt 1963. Sangen blev under alle omstændigheder for første gang spillet og sunget af mesteren selv ved en koncert i Carnigie Hall den 26. oktober samme år.
Interesserede kan bese dokumentet i Sotheby’s New York-afdeling fra den 4. december og hammerslaget, som i øvrigt forventes at indbringe i omegnen af en million danske kr., falder den 10. december.