”Bare Århus Teater nu ikke kommer i den situation, at de må sidde og vente… på publikum. Men okay, Beckett skal også have sin chance, men bliver det kedeligt, så er der for alvor dømt slutspil”Denne meget lidt optimistiske tekst er skrevet af Politikens Per Theil som et oplæg til Århus Teaters opførelse af Samuel Beckett’s absurde teaterstykke ’Mens vi venter på Godot’ (forfattet i mit fødeår 1953).
Og hvofor nu pludseligt denne interesse for dette stykke, som opføres på teatret i perioden 16. februar-3. marts? Jo, jeg er blandet ind i det på scenografiplan. Ikke at jeg står for noget som helst, der har med den overordnede scenografi at gøre; men man har fra teatret valgt at det træ, der er stykkets fysiske omdrejningspunkt, skal tegnes med kridt på en plade, som udgør scenens baggrund – og hver aften vil træet være anderledes, end det var aftenen før.
Det skyldes at teatret har hyret lige så mange kunstnere (16), som der er opførelser – og jeg laver altså mit træ i forbindelse med opførelsen den 24. februar.
Blandt de øvrige tegnere, kan jeg lige – efter hukommelsen – nævne Hans Krull, Steen Rasmussen og Søren ”Papfar” Behncke. Det er meningen at kunstnerne i løbet af en halv time, mens publikum indfinder sig, laver deres træ og i pausen tegner blade på træet. Jeg må lige tænke kraftigt over, hvordan jeg griber denne opgave an.
