lørdag den 25. juni 2011

Reyle

”Men alle de skinnende overflader, det farvede lys og den dekadente leg med luksus truer ind imellem med fuldstændigt at lamme synsnerverne – for derefter at sætte en stopper for al tankevirksomhed. Til gengæld generer det næppe de stenrige kunstsamlere, der kæmper om at købe hans værker, at Reyle, som en anden Kong Midas, omdanner alt, hvad han rører ved til guld, glimmer og glamour”

På kunstmuseet Arken i Ishøj finder for tiden en udstilling sted med den voldsomt hypede tyske kunstner Amselm Reyle. Ovenstående citat stammer fra Trine Ross’ anmeldelse af netop denne udstilling i Politiken – og hvad skal vi så stille op med alle disse henvisninger og al den blanke æstetik?

Det spørgsmål stiller Ross i samme anmeldelse af udstillingen, som hun trods alt giver fire ud af seks hjerter.