”Vi må vænne os til, at originalitetskriteriet ændrer sig ikke bare med tiden, men også med karakteren af de værker, der udføres. Det kan ligefrem være en idé, at kunstneren overlader virkeliggørelsen af et projekt til specialister, men forbeholder sig retten til at være ophavsmanden”
Under overskriften "Kan en original være uægte?" kommenterer Peter Michael Hornung i Politiken den sidste tids diskusssion om, hvorvidt kunstnere bør lave deres egne værker fuldstændigt på egen hånd. Det hele begyndte med en fejde på ord mellem David Hockney og Damien Hirst – hvor sidstnævnte vistnok ganske vist antog den tavses rolle? – vedrørende hele denne problematik.
Langt de fleste af Olafur Eliassons værker som herover ’Your negotiable rainbow’, som kan ses på kunstmuseet Arken i Ishøj, ville være umulige at producere uden hjælp fra de teknikere, som udgør kernen i kunstnerens studie i Berlin.