mandag den 13. februar 2012

Arkitektonisk stuegang i Skovvillaen


Sammenfatningen mellem arkitektur, kunsthåndværk og billekunst er ikke usædvanlig i kunsthistorien. Man kan blot tage et tilbageblik på den legendariske mellemkrigsinstitution Bauhaus, hvis museum – Bauhaus-Archiv – i Berlin, jeg netop har besøgt.

Et andet oplagt indslag i kunsthistorien er den hollanske arkitekt og formgiver Gerrit Rietvelds rolle i forbindelse med sammenslutningen De Stijl, som fungerede samtidigt med Bauhaus, hvor en af de ypperste repræsentanter for De Stijl, Theo van Doesburg, fungerede som gæstelærer i perioder.

Aktuelt på Silkeborg Bad giver syv samtidsaktører inden for kunsthåndværk, billedkunst og arkitektur hver deres bud på, hvordan man kan gøre det rumlige interessant i Kunstcentret Silkeborg Bads Skovvilla.

Der er meget at se på, og udstillingen Arkitektonisk Stuegang kan ses frem til d. 28. maj 2012. Til næste år kan udstillingen ses på Designmuseum Danmark