søndag den 11. marts 2012

Wilson og Margrethe II


”Dronning Margrethe kunne sagtens have udstillinger, men ikke på kunstmuseer. Hun kunne udstille, fordi det er interessant, at vores dronning har en dejlig hobby, men så skulle det udstilles på Nationalmuseet, fordi det er en del af en kulturhistorie. Det er ikke en del af en kunsthistorie”

Citatet stammer fra et interview med kunstformidler og fhv. gallerist Christina Wilson foretaget af Kjeld Hybel i dagbladet Politiken, og dermed tager Wilson et befriende opgør med Dronning Margrethes udstilling på Arken. Hybel prøver at give en dimension med at udtale, at ”direktøren for Statens Museum for Kunst en gang har sagt, at dronningens billeder på museet er udvalgt efter præcis de samme kriterier som alle andre…” Hertil svarer Wilson skarpt: ”Det må være verdens dårligste undskyldning for at få Ridderkorset!”

I samme interview kalder Christina Wilson Marco Evaristtis ’Helena’ fra 2000 (dét med sværddragerne i blenderne) for ”et lorteværk”. Jo, Wilson har sine meningers mod, og deltager for øvrigt jævnligt, hvis nogen skulle være i tvivl, i DR-Ks underholdende kunstquizzer.