Hvis der er én ting, jeg er glad for, så er det, at jeg ikke skal anmelde udstillingen ’Gul’, som netop er åbnet i Kunstpakhuset i Ikast. Og hvorfor så det? Jo! Jeg var i dialog med anmelderen, en god kollega fra Kunstavisen, da vedkommende forlod udstillingen under ferniseringen, og han gav klart udtryk for, at ’Gul’ var noget af det smukkeste, han havde set længe.
Jeg har en stor respekt for Helen Lykke Møller, tidligere kunstnerisk leder for Århus Kunstbygning, som afholdte åbningstalen i forbindelse med ’Gul’, og hun fremhævede fænomenet ”sammenslutninger” som en helt enestående mekanisme på den danske kunstscene, desværre uden at fremhæve, at sammenslutningernes medlemmer i årevis har brugt mere energi på at holde andre udenfor end at skabe et egentligt dynamisk miljø omkring kunstnen herhjemme.
Det forekommer ret indlysende, at der skal ske noget helt afgørende omkring sammenslutningernes funktion, hvis de på nogen måde skal bekræfte en bæredygtighed som aktører på en kunstscene, der bliver mere og mere individualiseret.
Jeg nævnte indledningsvis, at min gode kollega er ret begejstret for ’Gul’, som er et koncept udviklet af kunstnersammenslutningen Riimfaxe. Fint nok! Så behøver jeg ikke tage stilling!
