Men spørgsmålet er, om disse laboratorieforsøg, processer og arkivmateriale overhovedet er interessant for et publikum uden specifikke forudsætninger. Især når formidlingen tilmed er mangelfuld, kan man frygte at kunstbygningen med sin nye identitet nu vil lukke sig om sig selv og skubbe det brede publikum fra sig”.
Som Jyllands største by har Aarhus ofte ligget lidt efter København, når der skulle nytænkes – og uden at tage ved lære af hovedstadens fejltagelser.
Nu har man relanceret Århus Kunstbygning under navnet ”Kunsthal Aarhus” – og ser man udviklingen i samme perspektiv som en proces, der marginaliserede Charlottenborg som væsentligt udstillingssted i København, burde man nok ikke tage Rethink-symbolet så bogstaveligt, som det tilsyneladende er ved at ske.
Citatet herover stammer fra Stiftens kunstanmelder Henrik Broch-Lips’ anmeldelse af den første udstilling i Kunsthal Aarhus, og han beskriver en udstilling, som kort fortalt kan betragtes som ekskluderende i forhold til et publikum, der kommer for at få en visuel oplevelse.
Selve udstillingens indhold har jeg ikke selv noget forhold til, da jeg endnu ikke har set den; men det håber jeg at få rådet bod på en dag. Desværre har formidlerne i kunsthallen totalt misforstået begrebet ”presserum”, da dette på instutionens hjemmeside rummer uddrag fra omtaler i pressen og ikke egentligt formidlingsmateriale – herunder billeder – til eksterne formidlere.
Illustrationen er et stillbillede fra videoen ’Phantom of the Operator’ af Caroline Martel fra Canada. Om ikke andet er titlen da morsom (pressefoto).
