Rent visuelt er der dog ikke tale om et specielt indviklet projekt; men kaster man sig ud i de teoretiske indlæg, der følger med, er det muligt, at man som mainstream kunstforbruger vil føle sig en anelse ekskluderet.
Personligt følte jeg intellektualitetens kolde pust i nakken, da jeg beså udstillingen under åbningen d. 20. september; men det vil – har jeg besluttet – ikke forhindre mig i at anmelde det rent visuelle og lydmæssige aspekt, man kan opleve i Kunsthal Aarhus for tiden.
Under mit besøg i kunsthallen fik jeg mulighed for at tale med kommunikationsmedarbejder Andreo Michaelo Mielczarek, som fortalte mig om hvilken kunsthal, man kan forvente i fremtiden.
Det bliver en spændende proces at få en institution, som måske har haft en tendens til at lukke sig om sig selv til at fremstå som et udadvendt og imødekommende sted – på trods af en svært tilgængelig udstillingsprofil.
Kunsthal Aarhus har en fremtid. Derom ingen tvivl!
