"Samlet er Ebbe Stub Wittrups kunst en kætterisk opfordring til at trodse den fornuftstænkning, som vi alle er blevet indpodet med først i hjemmet, så i skolen og siden i samfundet"
Det overnaturlige spiller en vis rolle på udstillingen 'The Third Room' på ARoS i Aarhus, som har givet billedkunstneren Ebbe Stub Wittrup mulighed for at vise et mangesidet antal værker. Citatet stammer fra Peter Michael Hornungs anmeldelse i Politiken, hvor han giver fire ud af seks hjerter til Wittrup.
I samme udgave af dagbladet er Hornung knapt så positiv over for video-kunstneren Jesper Justs bidrag til sidste års Venedig-biennale, som netop nu kan opleves på ARoS."Resultatet er teknisk perfekt, men en kunstnerisk skuffelse" hedder det blandt andet i den tre-hjertede anmeldelse.