"Forestil dig, at vi ansatte tre unge, hippe kuratorer, der kunne producere en endeløs strøm af samtidskunstudstillinger. Så kunne vi nok komme på højde publikumsmæssigt med ARoS og Louisiana: Men de er primært producenter af nye udstillinger, og det er dem, de brander sig på, mens vi primært er en stor samling, der laver udstillinger, som åbner dørene til samlingen. De udstillinger er sværere at skabe magnetisme på"
Udtalelsen herover er taget ud af et interview i Politiken med direktør for Statens Museum for Kunst Mikkel Bogh.
Interviewet er foretaget af Anne Bech-Danielsen, og desværre fokuserer Bogh i sin beskrivelse af SMKs fremtidige rolle i museumslandskabet lidt for meget på de forholdsvist store publikumstal, der er blevet museerne ARoS i Aarhus og Louisiana i Humlebæk til del.
Han påpeger, at det ikke er nationalgalleriets opgave at gå efter "blockbustere" - og her mere end antyder han vel nok, at netop dén slags udstillinger udgør de to konkurrerende museers grundprincip.
ARoS' direktør har valgt ikke at kommentere på Boghs udtalelser; men til gengæld udtaler Louisianas direktør Poul Erik Tøjner blandt andet: "I øvrigt synes jeg, ordet brande er mærkeligt her. Vi laver udstillinger, fordi vi synes, de er væsentlige. Ikke for at brande".
Det ser ud til, der kan komme en gemytlig krig på ord ud af Mikkel Boghs udtalelser?
