For nyligt viste jeg her på blog'en et par akvareller med motiver fra Ørnsø, som er beliggende i den sydvestlige del af Silkeborg.
Jeg var på vej rundt om søen på et tidspunkt, da jeg blev stoppet ved en bro over et vandløb, der leder vandet videre vestpå ad en lille å.
Området ved broen var simpelthen så oversvømmet, så jeg måtte vende om og begive mig tilbage ad en sti, der i øvrigt fører én forbi den berømmede Arnakkekilde ved foden af KunstCentret Silkeborg Bad.
Læg mærke til masten til højre i billedet. Det er dén, der sender TV-signaler videre til min bopæl.