fredag den 17. juni 2016

Mapplethorpe par excellence



Installationsfotos fra udstillingen 'On the Edge' på ARoS.

"Mapplethorpe var en kunstner optaget af form og skønhed, en perfektionist par excellence, men selvom han i slutningen af sin karriere bevægede sig længere og længere væk fra alt levende, og begyndte at fotografere skulpturer og blomster, er der ingen forskel på måden, han fotograferede på. Tilgangen var den samme, uanset om han fotograferede en nøgen mand med erigeret lem eller en orkidé"

Fotografen - kunstneren - Robert Mapplethorpe døde i 1989 af AIDS. Af samme årsag nåede han kun at blive 42 år gammel; men ikke desto mindre efterlod han sig et stort antal fotografier, hvoraf 182 nu kan ses på kunstmuseet ARoS i Aarhus. 

Teksten herover er forfattet af ARoS' inspektør Maria Kappel Blegvad, og den kan blandt mange andre tekster læses i udstillingens katalog. 

Udstillingen, som har fået titlen 'On the Edge' kan ses på museet frem til d. 30. oktober. Jeg har skrevet en anmeldelse, som kan læses i dagbladet Jyllands-Posten en af dagene.