"I modsætning til ret mange museumskataloger er Vizgu ikke fremstillet med henblik på, at nogle kunsthistorikere kan gøre nogle af deres nærmeste kolleger endnu klogere på visse udvalgte emner. Vi taler om formidling, ikke om forskning. Vizgu er fremstillet for, at Maren i kæret, manden på gaden og andet godtfolk kan tage noget mere med hjem end en brugt museumsbillet - og et mindreværdskompleks"
Gennem en artikel af Peter Michael Hornung i dagbladet Politiken er jeg blevet opmærksom på museumsapplikationen Vizgu, som kan bruges på et mindre antal museer i Danmark.
Desværre begrænser den sig - endnu - til Statens Museum for Kunst, Skagens Museum, ARoS og Trapholt, men mon ikke det blot er et spørgsmål om kort tid, inden flere museer lader værker fra den faste samling beskrive i den tilsyneladende udmærkede app?
Jeg har naturligvis downloadet Vizgu-app'en på min smartphone.