Som kunstner er man ofte nødsaget til at lave værker på bestilling, og har besidder man den fornødne dygtighed, kommer opgaverne naturligvis til én som en lind strøm.
Således også i den mest berømte skagensmaler, P.S. Krøyers tid. Myten går på, at Krøyer i kraft af sin virtuose styrke var i stand til at male et portræt på ganske kort tid.
Disse egenskaber har han klart gjort brug af, når han er blevet udset til at visualisere store begivenheder med adskillige personer i centrum.
Udstillingen 'Mesterværker - Krøyer på bestilling' på Skagens Museum illustrerer dette ganske udmærket.
Til denne udstilling er der udgivet et smukt katalog (billedet), som jeg netop har modtaget.
Udstillingen kan ses på det fine museum i Skagen frem til d. 8. september.