Det er først og fremmest alsidighed, der har præget
de jyske udstillingsinstitutioner i året, der nu rinder ud.
Det kan vel
dårligt overraske nogen, at Jyllands
store kunstmuseer har lagt hus til nogle af de mest bemærkelsesværdige
kunstudstillinger i året 2019.
Hvis man
skal placere disse museer på en skala, vil det være naturligt at placere kunstmuseet
ARoS i Aarhus i toppen af pyramiden, og netop derfor vil ARoS altid være
genstand for store forventninger af kunstpublikummet og -anmelderne.
Det er dog
også svært at udtrykke andet end tilfredshed med primært tre udstillinger på
museet: 'Tomorrow is the Question' var en udstilling, der viste et stærkt og
kvalificeret udvalg af international samtidskunst i en vellykket disponering. Fem
stjerner fik udstillingen af Jyllands-Postens udsendte.
I Douglas Gordons 'In
My Shadow' blev dyremishandling sat i et - måske - ufrivilligt perspektiv i kraft
af et videoværk, der inkluderede en elefant, der tydeligt skræmt blev hevet ind
i et gallerimiljø. Desværre overskyggede netop dette værk for en fem-stjernet
oplevelse.
På ARoS kan man stadig se udstillingen 'Objects of Wonder - from
Pedestal to Interaction', og bag denne konstruerede titel (er de ikke alle det?)
findes en flot udstilling med skulpturelle enheder udlånt fra Tate Museum i
London. Endnu fem stjerner til ARoS!
Det var i
2019 to maleriudstillinger, der trak stjerner til kunstmuseet Kunsten i
Aalborg. Et overflødighedshorn af modernistisk kunst bragte den nordiske kunsthistorie
i den første halvdel af 1900-tallet i spil til fem stjerner, og det samme skete
med udstillingen af den surrealistiske maler Rita Kernn-Larsen, som Kunsten
bragte til ære og værdighed i en smuk iscenesættelse.
I Aalborg finder man også
Kunsthal Nord, der i det forgangne år blandt andet viste udstillingen 'Entré',
hvori tre yngre kunstnere forvandlede det rå postindustrielle miljø i
kunsthallen til et dekadent og syret miljø. Dette usædvanlige, kuratoriske greb
gav udstillingen fem stjerner.
Museum Jorn
i Silkeborg gav i kraft af en kraftpræstation med udstillingen 'Jens Birkemose
- Jeg er ikke færdig endnu' anledning til en seks-stjernet anmeldelse. Sjældent
har man set en så veloplagt præsentation af en af kongerigets fremmeste billedkunstnere.
Museum Jorn bør også nævnes i forbindelse med den konceptuelt forankrede
udstilling med værker af østrigske Erwin Wurm samt den store gruppeudstilling
'Art Strikes Back - from Jorn to Banksy', hvor kunstnernes behov for at
foretage modifikationer af andre kunstneres værker bringes i spil. Fem stjerner
til begge de sidstnævnte udstillinger.
Jens Birkemose: uden titel, 1989
Bevæger vi
os nordover, bør nævnes to imponerende udstillinger i hovedfilialen af Skagens Kunstmuseer: Hen over sommeren kunne man se udstillingen 'P.S. Krøyer - på bestilling',
og den viste, at den store mester fra Skagen var manden, man skulle have fat i,
hvis en konkret opgave skulle løses. Man kan stadig - og frem til maj - se en
udstilling på, som jeg tror, vil overraske mange, på museet i Skagen. 'Jeg er
hav - Holger Drachmann med pen og pensel' bør man ikke snyde sig selv for. Der
blev givet henholdsvis fem og seks (af seks mulige) stjerner til de to
udstillinger i Skagen.
I det
nordjyske finder man også Vendsyssel Kunstmuseum - i Hjørring - og her kunne
man først på året se en udstilling af den i 2018 afdøde og i Skagen bosiddende
maler Poul Winther i et sceneri, der viste, at Winther var andet og mere end
opstillinger af strandingsgods, som ellers over årene blev hans signaturmotiv.
Bevæger vi
os sydover, er det stadig muligt at se og opleve to udstillinger på
kunstmuseerne i henholdsvis Esbjerg og Tønder. Førstnævnte museum viser den
anden af tre udstillinger, der tager afsæt i temaet "Wunderkammer",
og aktuelt kan man stadig opleve amerikanske Mark Dions gradbøjning af det mangfoldige
emne. Endnu længere sydpå - på Kunstmuseet i Tønder - vises udstillingen
'Mangfoldige former' med skulpturelle værker af den islandske billedhugger
Sigurjón Ólafsson, som spillede en rolle på den danske
kunstscene i en periode før og under 2. Verdenskrig, og historien om Ólafsson
er faktisk interessant. Fem stjerner til hver af de to udstillinger i
Sydjylland.
Jeg mangler
således kun at nævne én af de tre udstillinger, der kunne trække seks ud af
seks stjerner i udstillingsåret 2019: På Moesgaard Museum ved Aarhus sætter de
helt deres egne normer, når det drejer sig om at lave særudstillinger med
udgangspunkt i historiske begivenheder. Aktuelt udgør 'På vej mod katastrofen -
Pompeji og Herkulanum' ingen udtagelse. Med vanlig sans for detaljer, har man
på Moesgaard suppleret de arkæologiske fund fra Syditalien med en
iscenesættelse, der giver publikum mulighed for at tage en spadseretur i ét af
Pompejis områder. Denne udstilling kan ses frem til d. 10. maj 2010.
Det er
klart, at disse udstillinger, som er omtalt her, kun udgør en begrænset del af
de udstillinger, jeg har set og anmeldt i løbet af 2019, og man kan såmænd godt
blive ret stakåndet ved at tænke på, hvor meget, der er løbet gennem systemet i
løbet af et år... Og så er der naturligvis alle de mange kunstudstillinger, der
er blevet siet fra i prioriteringsarbejdet. Mange vil sandsynligvis finde
denne proces uretfærdig og alt for subjektivt rodfæstet; men der må tages nogle
valg, og sådan bør det være!
